En Skibshunds dagbog – 18.
En Skibshunds dagbog – 18. Nu er det vist min tur til at fortælle lidt om, hvad jeg har lavet siden sidste gang, jeg skrev her på bloggen:-)
Jeg har f.eks. opdaget, at man om søndagen især, kan se morgenTV om andre dyr end mig selv – hold da op, hvor er der mange dyr og hvor siger de sjovt og gør mærkelige ting….
For 1 1/2 måned siden pakkede min mor og far bilen og mig og så kørte vi T R E P Å T U R ned gennem Europa, for til sidst at slutte ved vores hus på Bjerget i Andalusien, hvor bilen så bor nu. Det var en lidt lang tur, men også super spændende og jeg gjorde mig umage for at nyde turen og få sovet og være en artig lille hund og det lykkedes vist eget godt, for min mor og far roste mig meget bagefter og var S Å glade for at turen var gået så nemt med mig:-)
Undervejs spiste jeg min mad på de underligste steder og måtte sidde med ved bordet til frokost og drikke vand af en kæmpeskål og blive luftet i kæmpestore byer med masser af trafik, men det var sjovt at opleve og jeg mødte en masse søde mennesker, som allesammen syntes at jeg var sød.
Men endelig kom vi frem og så nød vi det bare helt vildt og jeg blev rigtigt forkælet af min mor og far, mest min far:-)
Efter et par uger blev der virkeligt varmt dernede og jeg troede næsten at vi alle skulle smelte og vi drak litervis af vand hver dag og lå i skyggen og dasede og var længe oppe. Nøj, hvor har det været dejligt og jeg glæder mig allerede til min mor og far rejser med mig derned igen!