Sommeren med Colina – og begyndelsen på et nyt kapitel

Der er noget helt særligt ved at vågne ombord på et eget skib og i særdeleshed sit eget skib. Lyden af vandet mod skroget, den første kop te eller kaffe på dækket og den dér følelse af, at dagen ikke behøver være planlagt på forhånd.

Sommeren 2026 blev endnu en sommer, hvor Colina dannede rammen om små eventyr, gode stunder og masser af liv på vandet. Hvad vi ikke vidste dengang i marts var, at det også skulle blive vores sidste sommer med Colina.

For siden jeg begyndte at skrive det her indlæg, er der sket noget ret stort i vores lille sejlerliv. Vi har nemlig købt et nyt skib, eller rettere: vi har byttet skib med de tidligere ejere af vores nye skib.

Men mere om det lidt senere. For Colina fortjener først sin sommerhistorie.

Colina – vores lille fristed på vandet

Når vi gik ned ad broen i Vejle og nærmede os Colina, føltes det altid lidt som at træde ind i en lille verden for sig selv. En tidslomme. Her ventede vores fristed. Vores fine skib, som gennem sommeren 2026 endnu en gang dannede rammen om oplevelser, eventyr og mange gode stunder.

Colina lå trygt i Vejle, men hun var aldrig helt i ro. Når vejret viste sig fra sin gode side, pakkede vi sammen, kastede fortøjningerne og tog afsted. Nogle gange gik turen ikke længere end til en af de dejlige havne tæt på Vejle. Andre gange sejlede vi længere væk og opdagede nye steder.

Denne sommer havde vi blandt andet kurs mod Juelsminde, Fredericia, Bogense, Brejning, Dyvig og flere andre små perler langs de danske kyster. Hver havn har sin egen stemning, sine egne mennesker og sine egne små historier. Og det er netop noget af det, vi holder så meget af ved sejlerlivet.

For svaj i Brejning

Brejning fik en helt særlig plads i vores sommer. Her havde vi flere gange familie og gode venner med ombord, og vi lå for svaj i den smukke bugt, hvor tiden på en eller anden måde kommer til at gå lidt langsommere. Der er noget helt særligt ved at ligge for svaj. Man er tæt på land og alligevel helt i sin egen verden.

Om dagen var der tid til hygge ombord, gode snakke, grin og måske en tur i vandet i tenderen/gummibåden eller bare en svømmetur. Aftenerne blev nydt med udsigt til solnedgangen og spejlingerne i vandet. Det er noget af det fineste ved livet på vandet.

Det handler ikke kun om destinationen, men mindst lige så meget om rejsen derhen. De stille morgener med en kop te eller kaffe i hånden. Lyden af vandet mod skroget. Solen, der langsomt finder vej over havnen. Og de lange aftener, hvor man ikke skal andet end at være lige dér, hvor man er.

Gæster ombord

Noget af det, der gjorde sommeren ekstra dejlig, var alle de mennesker, vi fik lov til at dele den med. Vi havde nogle af vores døtre, svigersønner, børnebørn med og gode venner har også været med ombord flere gange. Og ikke mindste havde vi en fantastisk hyggelig og sjov tur med mine Ladiez – og deres Gentlemen, som er en gruppe aldeles skønne damer, jeg er så heldig at kende.

Hver tur bliver lidt anderledes, når der kommer gæster ombord. Der bliver snakket, grinet, spist og hygget, og vi får lov til at dele noget af den ro og frihed, som vi selv holder så meget af ved livet på vandet. Om det var en tur til en ny havn, en dag for svaj i Brejning eller bare en stille aften ombord, så opstod der altid en særlig stemning. En af gangene havde min svigersøn sin drone med, og han fik filmet Colina fra en helt ny vinkel. Tak!

Det var faktisk ret fantastisk, at se vores skib sådan udefra glidende gennem vandet med den danske natur omkring sig. Når man selv står ombord, ser man jo aldrig rigtig sit eget skib på den måde. Filmen blev et skønt minde om en dejlig dag og nu, hvor Colina ikke længere er vores, er jeg kun blevet endnu gladere for, at vi har den.

Du kan se videoen nederst i indlægget.

Skibshunden Bobo

Og selvfølgelig var vi aldrig helt alene ombord. Bobo er som altid fast besætningsmedlem og efterhånden en ganske erfaren skibshund. Faktisk har livet på vandet været en del af hans verden, næsten siden vi fik ham for 10 1/2 år siden. Dengang sejlede vi i vores Princess 50 og før den i andre, mindre både, så Bobo er nærmest opdraget ombord. Mange af de tricks, han kan i dag, har René lært ham netop her, med vand omkring os og et skib under poterne.

Han har derfor for længst fundet sin plads ombord og tager sejlerlivet med imponerende ro. Han holder øje med omgivelserne, nyder vinden i pelsen og følger med i det hele, som om han aldrig har lavet andet end at være på eventyr til søs.

Og det har han jo næsten heller ikke. For hvad er en sejlertur egentlig uden den firbenede chef, der holder øje med det hele fra dækket?

Det blev vores sidste sommer med Colina

Da vi sejlede rundt denne sommer, vidste vi ikke, at det skulle blive vores sidste sommer med Colina. Og måske er det meget godt. For så nød vi bare turene, gæsterne, havnene og de stille stunder uden hele tiden at tænke på, at noget snart skulle slutte. Men livet har det jo med pludselig at sende nye muligheder i vores retning. Og det gjorde det så for os igen-igen.

For siden denne kladde blev skrevet, er der sket en temmelig stor forandring:

Vi har købt nyt skib

Og historien om, hvordan det skete, er faktisk lidt usædvanlig, for allerede tilbage i januar i år, fandt Rene vores nye skib på nettet. Først blev idéen lagt ned, for vi var jo på vej til 6 uger i Thailand og da vi kom hjem skulle Colina i vandet for sæsonen. Men hen over sommeren fandt han alligevel annoncen frem igen og efter lidt snak frem og tilbage gjorde vi det sgu’!

Vi endte nemlig med at bytte Colina med skibet fra annoncen!

Så mens vi har sagt farvel til Colina, er hun ikke bare blevet solgt og forsvundet ud i det blå. Hun er sejlet videre med de nye ejere, som vi synes, at vi er kommet til at kende ret godt og holde af og nu står vi på tærsklen til et helt ny kapitel. Det er selvfølgelig lidt vemodigt. For Colina har været meget mere end bare et skib.

Da vi solgte vores sidste hus i Spanien i 2024, efter 10 år og to forskellige hjem dernede, købte vi nærmest med det samme Colina. Det føltes vigtigt for os ikke at stå tilbage med et tomrum, når ét stort kapitel sluttede. I stedet begyndte et nyt.

Colina blev vores tilbagevenden til sejlerlivet og til alt det, vi altid har elsket ved livet på vandet. Hun blev vores lille sommerhjem på vandet. Vores pause fra hverdagen. Stedet, hvor vi har drukket utallige kopper kaffe, glas vin og champagne, set solnedgange, haft familie og venner omkring os, besøgt nye havne og skabt minder, som vi tager med videre.

Vi glæder os til nye oplevelser på det nye skib

Men samtidig glæder vi os helt vildt til det, der venter. Et nyt skib betyder nye muligheder, nye oplevelser og selvfølgelig en hel masse, vi skal lære at kende. Det nye skib er en Elegance 64 fod, 20 meter langt og enormt stort. Så stort, at vi skal igang med at tage Yachtskipper-eksamen hen over vinteren. OMG!

Og mon ikke Bobo hurtigt får udpeget sin nye faste plads ombord?

Så dette indlæg blev alligevel ikke helt det sommerindlæg om Colina, som jeg oprindeligt havde tænkt mig at skrive. Det blev i stedet et lille farvel.

Tak for alle turene, Colina. Tak for sommeren 2026 – og for alle de gode minder!

Se alle de skønne sommerbilleder nederst i indlægget!

Nu venter et nyt skib og et nyt kapitel i vores liv på vandet.

Og det glæder vi os til at tage jer med på.

Kram
Tina/Mormormedstiletter

Er du til livet til søs?