Sandgaarden og haven

Brænde og bornholmer

bornholmeren på sin nye plads

Brænde og bornholmer – står der i overskriften i dag. Det har at gøre med, at vi sideløbende med alle de andre større eller mindre projekter, vi arbejder på, liiiige fik tid til at få hentet 6 rum meter brænde til vinteren og så Renes virkeligt gamle bornholmer ur!

Brændet er i hus

Brændet kommer fra en skov et pænt stykke herfra, og selvom vi startede tidligt på dagen, så tog det alligevel det meste af en dag. Det var dejligt at få brændet i hus. Nu mangler vi bare at få det savet og kløvet og der kommer min handy-mand ind i billedet. Han er specialist i brænde hugning efterhånden, så jeg læner mig bare tilbage.

Det er simpelthen hans domæne – brændeskuret og savpladsen, jeps, så klarer jeg maden imens:-) Man skal jo gøre det, man er bedst til, ikke?

Bornholmeren

Bornholmeren, derimod, er en lidt anden historie. Det er noget med at uret har været i familiens eje lige siden 2. verdenskrig og er nedarvet fra far til søn, lige indtil nu. Det har tilhørt en af de grimme drenge fra Hitlers inderskreds, men det er knagme ellers flot, synes jeg.

Tidligere har vi haft det stående på vores kontor inde i byen, men nu tænkte vi, at det var på tide, at det kom her ud.

Nu står det så her på Sandgaarden og pynter og bimler og bamler ude i vores indgang. Vi var nødt til at få ekspert hjælp til at save lidt af benene, for ellers kunne det ikke stå i huset (vi har max 2,23 ude i vores gang). Resten af huset har en loftshøjde på 1,98 de fleste steder, så der var kun ET sted der kunne komme på tale.

Det er hyggeligt og smukt at se på, men tanken om hvem det har tilhørt engang giver mig lidt myrekryb, uhhh….

flot er det skam
på vejen til brændeskuret
sæt igang!
her er jo plads nok…
resterne fra sidste vinter

Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.