Lounge søndag #4

Så er det vist tid til en lille opdatering herfra. Det er efterhånden noget tid siden, jeg sidst samlede lidt af det hele op her på bloggen. Og når jeg kigger tilbage, kan jeg egentlig godt se, at der er sket en del.

Der har været båd, blog, familie, hverdage, tanker, praktiske projekter og selvfølgelig også lidt af det hele ind imellem. Så lad os tage en lille tur tilbage gennem de seneste uger.

Et nyt skib er blevet vores

Det fylder naturligvis en del. Vi har jo fået vores nye Elegance 64, og selvom det ikke længere føles helt så nyt, er vi stadig i gang med at gøre hende til vores. Det er noget af det hyggeligste ved at få et nyt skib. Alle de små ting. Puderne, tæpperne, service, lamperne og alle de praktiske ting, man pludselig opdager, at man mangler.

Og ja, vi har købt en del. Mere end vi måske havde planlagt😉 Men det er jo først, når man begynder at bruge et skib, at man finder ud af, hvad der fungerer, og hvad der skal flyttes rundt.

Nu begynder det heldigvis at føles som vores. Og så er der selvfølgelig lige det med navnet… Hun hedder stadig Simpatico. Og det bliver hun ved med. Navnet passer så godt til det her smukke skib. Det indfanger ligesom skibets særlige karakter og vi føler at hun er sympatisk, behageligt og imødekommende. Det er et charmerende, indbydende skib, som har en afslappet atmosfære, som gør det rart at være ombord. Samtidig har hun, Sympatico, personlighed og varme, og navnet føles derfor som en naturlig del af skibets identitet.

Så vi beholder navnet!

Du kan læse mere om skibet og se fotos af min indretning af hende HER.

Bloggen er også kommet tilbage i mit liv

Efter en periode, hvor bloggen har fået lidt mindre opmærksomhed, er jeg nu rigtig godt i gang igen. Som jeg skrev tidligere var jeg en overgang i tvivl, om jeg overhovedet skulle holde bloggen i live.

Men det føles faktisk dejligt, for jeg har savnet at skrive. Ikke bare fordi jeg elsker selve det at skrive, men fordi bloggen også giver mig et sted at stoppe op og tænke over det, der sker. Jeg har blandt andet skrevet om Janteloven. Om den dér følelse af, at man nogle gange næsten skal undskylde for at være her.

Jeg lider ikke selv af Janteloven, men jeg mærker den bestemt ind imellem fra andre. Og måske er det også noget af det, jeg bliver mere og mere bevidst om med alderen: Jeg gider faktisk ikke gøre mig mindre, for at andre skal føle sig større. Og det er en af de ting, jeg godt kan lide ved at være blevet ældre. Jeg er blevet bedre lidt bedre til at vide, hvem jeg selv er. Og meget mindre optaget af, om alle andre synes, jeg gør det rigtige.

Familien

Der har også været familietid ❤️

Mine forældre fylder også i mit liv på en lidt anden måde nu, hvor de begge bor på plejehjem. Det er en ny fase i livet, som jeg stadig er ved at vænne mig til.

Når man er barn, tænker man måske ikke så meget over, at ens forældre en dag bliver gamle. De har jo altid bare været der. Men pludselig er det omvendt. Nu er det mig, der kommer på besøg, tager mig tid, lytter og bare er sammen med dem.

Og måske er det netop dét, jeg sætter mere og mere pris på. At vi ikke behøver at skulle noget bestemt. Det kan være en kop kaffe, en lille snak om det, der lige fylder, et grin over noget helt banalt eller bare det at sidde sammen et øjeblik.

Der er selvfølgelig også dage, hvor det kan være svært at se sine forældre blive ældre. Det tror jeg, de fleste vil kunne genkende. Men midt i alt det svære prøver jeg at huske mig selv på, at det vigtigste ikke nødvendigvis er, hvad vi laver sammen. Det vigtigste er, at vi er der.

Så jeg prøver at nyde de små stunder. For det er ofte dem, man husker. ❤️

Og selvfølgelig er jeg også sådan en mor, der bliver helt urimeligt stolt, når mine børn lykkes med noget.

Min ældste datter har sin egen webshop, Esthetix.dk , jeg må bare sige det, som det er: Hun er mega god til det! På ganske få måneder har hun fået den op at køre på en måde, der virkelig imponerer mig og allerede nu omsætter hun for et kæmpe beløb hver måned. Jeg er simpelthen så stolt af hende. Ikke kun på grund af tallene, men fordi jeg kan se, hvor meget hun knokler, hvor dygtig hun er, og hvor meget hun brænder for det, hun har kastet sig ud i.

Som mor kan man jo godt forsøge at spille lidt cool og lade som om, man tager det helt afslappet… men altså. Det gør jeg ikke. Jeg er pavestolt. ❤️

Hverdagen mellem alt det andet

Selvom der sker meget i mit liv, består livet jo også af alle de helt almindelige dage. De dage, hvor jeg ordner praktiske ting. Handler. Rydder op. Planlægger. Arbejder. Og pludselig opdager, at klokken er blevet fire, uden at jeg helt ved, hvor dagen blev af.

Det er måske netop sådan livet er. Det store og det små blandet sammen. En ny båd den ene dag. En kedelig praktisk opgave den næste. En hyggelig middag. En kop kaffe. Et blogindlæg. En tanke, der bliver ved med at rumstere.

Og så videre…

Noget jeg har tænkt over…

For det er måske også dét, jeg gerne vil bruge bloggen til. Ikke kun at fortælle, hvad jeg laver. Men også hvad jeg tænker over. For mit liv efter 60 er jo ikke bare rejser, pænt tøj, champagne og sol på terrassen. Selvom jeg bestemt ikke har noget imod nogen af delene. 😉

Det er også relationer. Det er valg, forandringer, familie, kroppen, samfundet omkring mig og mine drømme. For jeg har da stadig drømme, selvom jeg er 63 år. Og der er alle de spørgsmål, jeg bliver ved med at stille mig selv. Måske især fordi jeg efterhånden har levet længe nok til at vide, at livet sjældent bliver helt, som jeg havde forestillet mig. Og det er måske også helt okay.

Og hvad så nu?

De næste uger kommer til at byde på lidt af hvert. Vi har stadig en masse opgaver og ting og sager, at få på plads på skibet. Uforudsete udfordinger dukker jo op hele tiden, når man har sådan et stort skib. Så vi, læs: Rene, fejlfinder, undersøger og løser (sommetider) udfordringerne inden de vokser sig alt for store. Men vi hygger os med det hele og jeg har lært at lave pælestik og sætte fenderne rigtigt. Så hvis nogen har brug for gode råd, så hit me!

Der er flere ting, jeg gerne vil skrive om her på bloggen. Og så skal hverdagen jo også passes ind imellem. Jeg håber, I har lyst til at følge med. For noget af det, jeg virkelig har savnet, er jer.

Kommentarerne. Beskederne. Jeres egne historier. Og følelsen af, at bloggen ikke bare er noget, jeg skriver ud i et tomt internetunivers, men et sted hvor vi faktisk mødes.

Så tak fordi I stadig er her. Og tak fordi I læser med. ❤️

Nu vil jeg smutte videre med mit liv. Vi ses her på bloggen igen – kys!

Tina/Mormormedstiletter

Hvad går du og laver?