AI har sneget sig ind i min hverdag
AI har sneget sig ind i min hverdag og hvis nogen havde fortalt mig for bare ganske få år siden, at jeg en dag ville sidde og kommunikere med en kunstig intelligens jævnligt, havde jeg nok trukket lidt på smilebåndet og sagt, at vedkommende var skør.
Mig? AI? Nej tak.
Jeg har altid klaret mig fint med Google og en god kop kaffe eller te. Men nysgerrigheden vandt, og en dag besluttede jeg mig for at prøve ChatGPT. Og til dig, der ikke ved, hvad jeg taler om – prøv bare at skrive: ChatGBT i din browser og se så hvad der sker. Prøv at klikke på rubrikkerne og lær noget nyt…
Jeg har blandt andet brugt AI som sparringspartner i arbejdet med dette indlæg. Ikke, at AI har skruet indlægget for mig, men jeg har f.eks. bedt om hjælp til nogle særlige sætninger, som jeg lige havde svært ved at få formuleret rigtigt i mit hoved.
(OG i dette indlæg roser jeg ChatGBT/AI rigtigt meget uden at blive betalt for det, men sådan er der jo så meget).
Demens spørgsmål
Jeg kan faktisk huske præcis, hvornår jeg første gang brugte AI. Det handlede ikke om at skrive tekster, planlægge ferier eller finde opskrifter.
Det handlede om demens. Et menneske, der står mig nær, var blevet ramt af sygdommen, og som så mange andre pårørende sad jeg tilbage med en masse spørgsmål. Ikke kun om sygdommen, men også om de følelser og reaktioner, der følger med.
Hvorfor ændrer personligheden sig? Hvorfor bliver den syge vred, ked af det eller urolig? Hvordan påvirker sygdommen familien? Og hvordan er man den bedst mulige støtte, når man samtidig selv er fyldt med sorg, afmagt og bekymringer?
Jeg søgte selvfølgelig også information på nettet, men mange artikler var meget faglige og svære at omsætte til hverdagen.
Så prøvede jeg noget nyt. Jeg skrev mine spørgsmål til AI og det, der gjorde størst indtryk på mig, var ikke bare svarene, men måden de blev forklaret på. Jeg kunne stille ét spørgsmål ad gangen, bede om en mere enkel forklaring eller spørge ind til noget, jeg stadig ikke forstod. Det føltes næsten som at sidde overfor et menneske med god tid. Et menneske, der aldrig blev utålmodigt, uanset hvor mange gange jeg spurgte.
Den oplevelse gjorde en stor forskel for mig. Ikke fordi AI kunne fjerne sorgen eller løse problemerne. Men fordi den gav mig en større forståelse af sygdommen og af de mennesker, der lever med den. Både den, der er ramt, og de pårørende.
Dér, opdagede jeg hvilken KÆMPE hjælp AI kan være. Hvis den kunne hjælpe mig med at forstå noget så svært, hvad kunne den så ellers hjælpe med? Det spørgsmål blev begyndelsen på en rejse, hvor AI langsomt er blevet en fast og naturlig del af min hverdag.
En hjælper, der aldrig bliver træt
Jeg tænker AI som en digital sparringspartner. Den hjælper mig med alt det, der tidligere kunne tage lang tid. Ikke fordi jeg ikke kunne finde ud af det selv, men fordi det nu går hurtigere.
Skal jeg planlægge en rejse? Så hjælper den mig med idéer til seværdigheder, restauranter og dagsprogrammer.
Har jeg fået et brev i min e-boks, hvor sproget er lidt indviklet? Så kan den hjælpe mig med at forklare det i et mere almindeligt dansk.
Det føles lidt som at have en meget tålmodig ven, der altid har tid til at hjælpe.
Jeg sparer tid
Noget af det bedste er faktisk, hvor meget tid jeg sparer. Før kunne jeg bruge en hel aften på at lede efter opskrifter, rejsetips eller den helt rigtige formulering til en tekst.
Nu spørger jeg bare “min nye ven”. Det betyder ikke, at jeg altid bruger det første svar eller at jeg blindt stoler på alt, hvad jeg får fra AI. Tværtimod. Jeg læser, retter til og gør det til mit eget.
Men det giver mig et fantastisk udgangspunkt. Og ja, jeg er helt bevist om, at jeg skal være kritisk med de svar jeg får og ikke bare sluge det hele råt. Så jeg efterprøver alt og ofte spørger jeg på flere forskelige måder om det samme, for at se om AI forstår hvad jeg virkeligt spørger om.
Jeg er blevet mere kreativ
Noget af det, der har overrasket mig allermest, er, hvor meget AI har sat gang i min kreativitet. Det lyder måske lidt mærkeligt. Man skulle tro, at kunstig intelligens gjorde én mindre kreativ, fordi man får hjælp. Men for mig har det været lige omvendt.
Jeg oplever ofte, at idéerne begynder at strømme, så snart jeg starter en samtale med AI. Jeg kan stille et enkelt spørgsmål, og pludselig ser jeg emnet fra flere forskellige vinkler. Det får mig til at tænke videre, grave dybere og fortælle mine egne historier. Det er ikke AI, der oplever mit liv. Den har ikke været med på mine rejser, drukket kaffe med veninderne eller haft børnebørnene på besøg. Det er stadig mine oplevelser, mine holdninger og min stemme, der danner grundlaget for det, jeg skriver.
Men den er fantastisk til at stille de spørgsmål, jeg måske ikke selv havde tænkt på. Den kan foreslå nye vinkler, hjælpe mig med at strukturere tankerne eller minde mig om detaljer, der gør en historie levende.
Nogle gange starter en tekst med, at jeg skriver én enkelt sætning. Ud fra den vokser idéerne, og pludselig har jeg lyst til at skrive meget mere, end jeg havde forestillet mig.
Den hjælper mig med at få mine idéer ud i verden
Jeg har altid haft masser af idéer. Faktisk flere, end jeg kunne nå at føre ud i livet. Før kunne de let ende som små noter i en opgave i min kalender, fordi jeg ikke helt vidste, hvordan jeg skulle gribe dem an.
Nu bruger jeg AI som en sparringspartner. Jeg fortæller, hvad jeg gerne vil vide noget om, og får hjælp til at skabe overblik. Sammen finder vi en god overskrift, en rød tråd eller en ny vinkel, som gør det lettere at komme i gang.
Det betyder ikke, at ordene bliver mindre mine. Tværtimod. Når det første overblik er på plads, kan jeg koncentrere mig om det, jeg holder allermest af, nemlig at fortælle historier, dele erfaringer og skrive med hjertet. For mig handler det ikke om at lade en computer overtage. Det handler om at få hjælp til at folde mine egne idéer ud, så de kan inspirere andre.
Måske er det derfor, jeg er blevet så glad for AI. Den har ikke taget kreativiteten fra mig. Den har givet mig endnu mere lyst til at bruge den.
Man behøver ikke være teknisk
Og det er måske den største misforståelse. Mange tror, at kunstig intelligens kun er for unge eller mennesker, der arbejder med IT.
Det er det ikke. Hvis du kan skrive et spørgsmål til Google, kan du også bruge f.eks. ChatGPT. Du behøver hverken at være ekspert eller vide noget om programmering. Du skal bare være nysgerrig.
Er AI perfekt?
Nej. Og det er vigtigt at huske. Nogle gange tager den fejl. Andre gange svarer den lidt for sikkert på noget, der faktisk skal undersøges nærmere. Derfor dobbelt tjekker jeg altid svarene, jeg får. Jeg ser ChatGPT som en hjælper, ikke som et orakel.
Jeg skrev faktisk første gang om AI/ChatGBT her for 3 år siden.
Jeg ville ønske, jeg var begyndt tidligere
Det lyder måske mærkeligt, men AI har faktisk gjort min hverdag lidt lettere. Jeg bruger mindre tid på at lede. Jeg får flere idéer. Jeg tør kaste mig ud i projekter, som jeg før syntes virkede lidt uoverskuelige.
Og det bedste er måske, at jeg har opdaget, at man aldrig bliver for gammel til at lære noget nyt. Tværtimod. Det er faktisk både sjovt og inspirerende at opdage, at ny teknologi kan være med til at gøre hverdagen lidt nemmere, også for os, der ikke er vokset op med den.
Måske er det netop dét, teknologi skal kunne. Ikke gøre livet mere kompliceret. Men gøre det lidt lettere.
Det hele begyndte for mig, med et spørgsmål om demens. I dag bruger jeg AI næsten hver eneste dag. Ikke fordi den kan erstatte mennesker, men fordi den hjælper mig med at forstå, skabe og få mere overskud. Og det havde jeg aldrig troet, jeg skulle sige.
Hvad med dig?
Har du prøvet ChatGPT eller en tilsvarende chatbot? Eller tænker du stadig, at kunstig intelligens er noget for de unge? Og hvad synes du iøvrigt om de to fotos her i indlægget?
Fortæl gerne om dine erfaringer i kommentarfeltet. Jeg vil elske at høre, hvordan du bruger, eller måske overvejer at bruge AI, i din hverdag.
For man bliver aldrig for gammel til at lære noget nyt. Og heldigvis heller aldrig for gammel til at blive positivt overrasket.
Kram
Tina/Mormormedstiletter
AI eller ej?
