Så er jeg tilbage og siden sidst har jeg…..
Så er jeg tilbage og siden sidst har jeg…..ud over min egen fødselsdag også fejret Ældste datters fødselsdag, som på helt forunderligste vis, falder på præcis samme dag som min egen. Hvad er oddsene lige for det??? Hun er nok den ultimativt bedste fødselsdagsgave jeg nogensinde i mit liv har fået, det er jo selvklart♥ Glemmer selvfølgelig aldrig den dag for 34 år siden – eller dagene op til for den sags skyld♥ Jeg gik stadig på Handelskolen og det var jo lige op mod afslutning og eksamen, så hun var bare 10 dage gammel første gang hun var i skole!! Mine medstuderende passede på hende ude på gangen, mens jeg var til eksamen og hun var helt sikkert grunden til at jeg fik en super eksamen, med gode karakterer, til trods for mit lidt store fravær pga. indlæggelser under graviditenen og sygemelding, hvor jeg ikke måtte løfte eller gå langt eller bare overanstrenge mig den mindste smule.
Så var der jo endnu en fødselsdag og det var Mellemste datter som fyldte rundt! Hun fik en forlænget weekend i Milano af sin søde kæreste og var derfor bortrejst på dagen, så hun bliver fejret inden længe med Brunch og masser af gæster[sce emoji=”party”/] Mere om den dag senere…
Vi har også nået at været en smut på Fyn og besøge gode venner og lille Bobo mødte Rollo for første gang og han elskede sin nye, gode ven fra første sekund[sce emoji=”happy”/] Nu er det så spændende om Rollo tager turen med fly herned til os på Bjerget og besøger Bobo, når hans mor og far kommer på besøg sidst på måneden?
B O B O O G R O L L OSå blev det Påske, som blev brugt til lige dele hygge med familiefrokost og arbejde i skiftende intervaller…bum, bum, bum….Efter påsken blev der købt ny grill og pakket en kæmpe bunke ting og sager, som f.eks. mit golfudstyr, som skal køres herned til solen og varmen inden længe. Det bliver spændende at pakke ud, for selvom jeg selv har pakket det hele, så kan jeg næsten ikke huske hvad der er i kasserne længere[sce emoji=”wonder”/]
N Å!! Så fløj vi dælme herned på Bjerget og tog en smuttur på 12 dage sammen med mine søde svigerforældre, som gerne ville se det nye sted. Vi har opdateret terrasserne, hygget, solet, gået ture, spist dejligt mad og først og fremmest slappet af – lidt – for der er sgu stadig masser af arbejde, pyyyyhhhhaaaa, men nu M Å det for søren da snart blive roligere hos os…….
- og jeg savner bare at blogge – det er da helt vildt som min blog er blevet en integreret del af mig og mit liv. Faktisk så meget at det hver dag kommer bag på mig, hvor meget jeg savner Blogland, når jeg ikke har tid til at fordybe mig herinde – bum, bum, bum….M E N jeg giver ikke op! Jeg vil simpelthen have tid til at fotografere og dokumentere mit liv og følg med I andres på dette medie, så jeg pukler videre og kan da se lyset for enden af den tusinde kilometer lange tunnel;-)
Så gik turen tilbage til Danmark og vi havde billetter til en længe ventet koncert i fredags efter spisning hos en sød veninde sammen med resten af ‘flokken’ inden vi kiggede indenfor på Fermaten og fik os en gang lækkert musik og en sving-om!!
Hvor er jeg taknemmelig for mit liv ♥