Savner gåturene på bjerget og Promenaden…
Savner gåturene på bjerget og Promenaden…men lur mig om ikke snart vi er på vej derned igen, altså efter vores tur til Vietnam:-) Men indtil da har vi de skønne minder og nogle fotos, som jeg heldigvis husker at få taget, næsten hver dag.
Billederne i indlægget her er fra en af vores ture ned ad bjerget til Algarrobo og det er helt skønt at se den forandring, der sker med bjerget her på denne årstid, hvor alt blive grønnere og grønnere dag for dag og hvor blomsterne bare er så smukke…
Jeg holder mange pauser på sådan en tur, altså ikke kun for at få vejret når det bliver lidt hårdt, men også for at få vejret igen, når udsigten bliver så smuk at jeg mister pusten for et øjeblik.
Er der noget at sige til at man er fyldt med energi og positive følelser efter sådan en bjergtur?
Men jeg savner også Strandpromenaden helt vildt. Den lange gåtur langs havet, med vores lille pitstop på Berebere ude for enden af Promenaden og med slut destination på en af de fine restauranter, hvor vi spiser dejligt mad inden vi smutter hjem på bjerget og aften-hygger:-)
2 Comments
mikkelml
Gik I også fra Algarrobo Pueblo tli Algarrobo Costa? Hvordan er vejen her?
Tina Nymann
Jeps – vejen er fin fin, både ad asfaltvej og gennem bjerget:-)