frisk fra frisør
Kost og sundhed

Kender du Curly Girl-metoden?

Kender du Curly Girl-metoden? Sådan spurgte min søde frisør, Sanne, mig da jeg sad i stolen hos hende forleden. Jeg tror nok, at jeg lignede et spørgsmålstegn????? Så det eneste jeg bare lige kunne sige, var: Fortæl, fortæl!!

Vil så også lige skynde mig at sige, at i det her indlæg er der vilde reklamer for ting og steder. Men jeg har betalt næsten alt selv, så deeett….

Jeg er en lidt frizzy krøltop

Som I jo selv kan se, har jeg et ret vildt hår, med naturkrøller, det vil sige, at det er mine egne krøller. Det er jo egentligt ret dejligt, for det er da pænt med krøller (for det meste) og jeg har da også det meste af mit liv været ret glad for mine krøller.

Naturkrøller, som mine, er aldrig ens to dage i streg. Aldrig. Det er simpelthen så underligt, at mit hår har sit eget liv. Flere har spurgt mig, om det er permanent krøller jeg har. Fordi de kommer og går fra dag til dag, uge til uge eller måned til måned. Men nej, det er mine egne krøller og de driller indimellem. Mine krøller har en tendens til at gå frizzy og det er mega trælst.

Alle mine døtre har glat hår og det er de jo heldige med, hvis man spørger mig. Det er bare så meget nemmere med glat hår. Ingen krus og bøvl med at finde det rigtige shampoo og andre hårprodukter. Med glat hår kan man bruge alle de smarte krøllejern eller hvad de efterhånden hedder…. Jeg ved godt, at dem med glat hår er trætte af de ikke har krøller og omvendt og sådan er livet jo også så uretfærdigt.

Nu om dage er jeg glad for mit hår og min eneste udfordring har i mange år været, at finde de rette hårprodukter, som passer til mit hår og som kan gøre hverdagen lidt lettere.

Det har jeg så vist fundet nu!

De forbudte stoffer

Som sagt, så spurgte Sanne om jeg kender Curly Girl metoden og det gjorde jeg så ikke. Men det gør jeg nu! Efter at have lært metoden at kende, føler jeg, at vi med krøller har noget sammen.

Nå, men, metoden går ud på, at vi stopper med at bruge nogle ‘forbudte stoffer’, som der er i de fleste hårprodukter. Det vigtigste er, at vi stopper med at bruge shampo med udtørrende alkoholer, sulfater og silikone. Når jeg sådan tænker over der, så er det egentlig logisk nok.

Alkohol f.eks. bliver brugt til mange andre ting end hud- og hårpleje og drinks. Det bliver blandt andet også brugt i rengøringsmidler. Vi ved jo godt hvor skrappe sådan nogle kemikalier kan være, så at det kan ødelægge håret, er da ren logik.

Silikone, som også findes i de fleste shampoo’s lægger sig som en hinde rundt om hårstråene, hvilket gør, at hårstråene ikke kan optage næring og naturlig fugt fra hovedbunden. Håret har på den måde ikke noget at arbejde med, hvilket gør, at det ikke kan blive stærkere. Silikonen tynger også krøllerne, og håret kommer hurtigere til at virke fedtet. Derudover skal der skrappe shampooer til at vaske silicone ud af håret.

Sulfater er det stof, som får shampoo til at skumme. Sulfater findes i mange almindelige shampooer. Det er med til at trække fedtet ud af hovedbunden og håret og får derved håret til at virke rent. Ofte oplever vi med krøller, at hovedbunden føles tør og sommetider irriteret, hvis vi bruger shampoo med sulfat. Det har jeg i hvert fald oplevet i årevis! Ofte kompenserer hovedbunden for det, ved at producere mere fedtstof, som bare gør håret endnu mere fedtet. Derfor er det bedste vi kan gøre for vores krøller, at bruge en sulfatfri shampoo.

Krøllet hår har i forvejen sværere ved at optage næring og virker derfor ofte tørt. Derfor er det en dårlig idé at bruge shampoo med sulfat, da det blot vil gøre vores hår og hovedbund endnu mere tør. Som et alternativ til shampoo med sulfater, findes der masser af sulfatfri shampooer.

Må man bruge olier og voks?

Som hovedregel bør vi undgå at bruge voks og olier, til vores krøllede hår. Det er fordi, at voks og mineralolie er svære stoffer, at få ud af håret. Som regel kræver de skrappe sulfater, for at komme helt ud af håret. Derfor er olier og vis faktisk også forbudte stoffer.

MEN de naturlige olier som marokkansk olie eller kokosolie bidrager til at give vores hår fugt og virker blødgørende på krøllerne. Så det kan vi bruge stedet for…

Konklusionen

Så til konklusionen efter at jeg har prøvet metoden! Den virker dælme! Jeg har lært en masse om mit har, som jeg burde have vidst for mange år siden. Men bedre sent end aldrig, som man si’r.

Tænk, nu har jeg i SÅ lang tid haft så meget krus, at selv frisøren var ved at gå helt bagover, hver gang jeg satte mig i stolen. Hun kunne heller ikke rede mit hår ud. Det jeg/vi så gjorde var, at bruge endnu mere hårkur (med de forbudte stoffer) og endnu mere balsam (med de forbudte stoffer). Jaaaameeen, altså… Men nu ved vi bedre og nu er mit hår SÅ lækkert og nemt at rede ud og mine krøller ser friske ud, i stedet for at ligne noget udtørret hø eller en candyfloss på afveje.

Jeg har købe mine produkter på den her side, men jeg ved, at dem her også har nogle lækre produkter til krøllet hår. Bare et tip fra mig til dig!!

Den her side, som jeg linker til er den jeg har fundet, som bedst fortæller hvad Curly Girl metoden går ud på. Det er let at finde ud, hvordan man kommer igang med metoden og man kan købe de specielle produkter på siden også. Mega god side til os med krøller.

Nå, det blev godt nok lidt langt i dag og så om hår! Men jeg er ægte begejstret for, at jeg endelig har fået styr på mit frizzy hår og det fik jeg lige lyst til at dele med alle I andre krøltoppe.

frizzy hair

kedeligt hår

nyklippet

Kender du Curly Girl metoden? – og …..

Har du styr på dine krøller?

One Comment

  • Willa James

    Hi Tina,

    I agree with you that the hardest part of the method is finding the right products. It can be really frustrating to try out different products and not see any results. But if you’re patient and persistent, you’ll eventually find what works for you.

    Thanks for sharing your experience!

Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.