Bobos dagbog

På jazz-tur i Smilets by og Skibshundens første live koncert

På jazz-tur i Smilets by og Skibshundens første live koncert
Arosia

På jazz-tur i Smilets by og Skibshundens første live koncert. 

I denne uge er der Jazz-festival i Århus, så i lørdags havde vi gode venner på besøg på skibet og efter lidt flytten rundt i havnen, smuttede vi op til Åen for at få en dejlig frokost inden vi kastede os ud i at finde et godt telt med noget dejligt jazz. Det fsndt vi da! På Telefontorvet – og det var både godt og sjovt og selvom vi kom lidt halvsent afsted fra frokosten, nåede vi da sidste sæt, so varede en time. 

Der var fuld fart på de drenge i “Arosia”. Skideskægt var det og så kendte vi jo rent faktisk et af medlemmerne her fra vores hjemby, Herning og det blev det jo ikke mindre underholdende af:-)

På jazz-tur i Smilets by og Skibshundens første live koncert
Program og god øl i koppen…
På jazz-tur i Smilets by og Skibshundens første live koncert
Bobo var med på turen

Vi var jo lidt nødt til at tage lille Bobo med på turen, da vores venner havde deres Cilla-hund med (Bobos bedste veninde), for vi var ikke så rolige ved at de to skulle være alene hjemme sammen, så længe Bobo stadig er en lille, lidt irriterende hvalp, som konstant finder på narrestreger og driller Cilla.

Men både Cilla og Bobo klarede fint at være til koncert. Vi havde Bob i sin rygsæk, hvor han føler sig helt tryg og så parkederde vi os i tilpas afstand fra musikken, så vi ikke fik nedsat hørelsen på hunden:-)

På jazz-tur i Smilets by og Skibshundens første live koncert
Spasmagere er de!
På jazz-tur i Smilets by og Skibshundens første live koncert
Der hygges og sludres

Der er nu noget enormt livsbekræftende og hyggeligt ved at være en del af sådan en koncert, hvor det grå guld jo er overrepræsenteret. De forstår sørme at hygge sig med stil. Der blev danset og sunget med og nogle valsede rundt med paraplyer, da det hele blev for vådt:-) En skøn, skøn oplevelse!

Fantastisk en-mands orkester

Og så lige som vi troede at dagen var omme, kom ham her spadserende midt i gågaden. Hans ‘instrument’ var hjemmebygget, men spillede helt fænomenalt og vi kunne altså ikke lade være med at lægge lidt i hatten og klappe med. Forrygende og næsten lige så godt som et helt jazz-orkester!

Når vi nu i morgen atter vender bilen mod Århus efter endnu et par arbejdsdage her i det midtjyske, skal vi på jazz-jagt igen, for der må da bestemt være mere for os inden det hele slutter på søndag.

 

 

Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.