Livets gang

Hvorfor skal vi kramme så meget på nogen vi næsten ikke kender?

Hvorfor skal vi kramme så meget på nogen vi næsten ikke kender?
Et godt gammeldags håndtryk – det holder!

Hvorfor skal vi kramme på meget på nogen vi næsten ikke kender?

I Eurowoman har jeg læst denne artikel og den fik mig til at skrive lidt om præcist dette emne, som jeg ofte har funderet over…og nu skal I ikke tro, at jeg er sådan en berøringsangst type, som helst holder andre mennesker i strakt arm indtil de er langt uden for min radius igen. Nej, jeg er tværtimod en meget “rørende” person – jeg elsker at røre ved mine kære og mine rigtige, gode venner! Men kun dem – jeg har altså ikke lyst til at kramme alle, som jeg møder på min vej.

Mennesker som betyder noget særligt for mig får et kram eller flere og også ofte et “jeg elsker dig”, for det er sådan jeg føler lige i det øjeblik. Jeg tro på, at det er vildt vigtigt at vi rører meget ved hinanden, når vi elsker og holder af hinanden og det kan kun gøres for lidt, mens alt der der lidt opstyltede krammeri forekommer mig lidt som en slags skuespil, for det er jo nogle mennesker, som vi oftest kun kender flygtigt eller også er det bekendte, som selvfølgelig kan blive til venner engang og til den tid skal de nok få kram af mig:-)

Det er som om vi skal visse verden at vi er åh, så altfavnende og rummelige og holder af alle og har så mega meget overskud at vi med djævlens vold og magt skal være så tætte med gud og hver mand, selvom vi inderst inde godt ved at det er vi ikke…Kan vi ikke bare tage hinandens hænder og klemme dem lidt, det er ofte ligeså nærværende og samtidige også et tegn på, at ‘jeg kender dig ikke så godt, men godt nok til at jeg gerne vil røre dig lidt’ og for mig er det høfligt og god skik at give et fremmed menneske hånden når man mødes og samtidig lige præsentere sig for den anden, så man ligesom har det på plads.

Uden at puste for meget til asken, så tænker jeg også, at vi i vores rummelige vildskab komner til at love for meget til nogle menneske, som vi egentligt ikke ønsker at være så tætte med og derved også kommer til at skuffe de samme mennesker, når de finder ud af, at vi IKKE var helt så tætte som vi gav udtryk for fra starten. Ikke alle forstår jo kroppens sprog lige godt og hvis vi taler andre kulturer, så kan et kram jo betyde meget mere end det gør hos os…uden iøvrigt at drage paralleller til alle de frygtelige og tragiske ting som sker, ikke kun her i vores eget land, men i hele verden. Måske skulle vi liiiige nøjes med at kramme de som vi kender rigtigt godt…?

Der må sgu gerne være forskel på familie, venner og så på de flygtige bekendte vi møder på vores vej gennem livet, ikke? Eller skyd mig, hvis jeg tager fejl;-)

Hvorfor skal vi kramme så meget på nogen vi næsten ikke kender?
KRAM til alle dem jeg elsker!

 

 

Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinrssyoutubeinstagrammail

Hej! Tak fordi du har lyst til at læse med her hos mig. Jeg er Tina og jeg elsker livet - med tid til livet! Jeg er gift med Rene, mor til tre, mormor til tre, hundemor til Skibshunden Bobo, bor og arbejder i det midtjyske og i det spanske...! Jeg lever mest, når jeg kan se og dufte havet eller når jeg oplever, sammen med de mennesker jeg holder af...! Blogger meget og taler ligeså meget. Er temmelig husligt anlagt og har et højt energi niveau og så er jeg egentlig godt tilfreds med det hele...

Jeg vil elske, at du kommenterer mit indlæg her:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: