Noget om hensynsbetændelse og en klog mand i Cafe Hack

Noget om hensynsbetændelse og en klog mand i Cafe Hack  hedder dagens indlæg.

Når som helst vi har muligheden for det, lytter vi med søndag formiddag til Cafe Hack med Søren Dahl, som den aldeles fremragende vært på programmet. I går var ingen undtagelse og da den første gæst var selveste Morten Albæk  slog jeg da lige ørerne godt ud. Jeg har altid syntes at den gode Morten var en interessant person, et intelligent og vidende menneske med nogle fede vinkler på livet og ikke mindst så er han da et lækkert stykke mandfolk,-). Han har i en alder af bare 40 år allerede nået mere end de fleste når på et helt liv, selvom de så lever til de er 90! Sejt nok!!

Søren, som er vært på Cafe Hack, var ligesom alle os andre nysgerrig på, hvordan Morten var blevet til det stærke  og viise menneske, som han vitterligt er i dag så relativt tidligt i livet og med en karriere bag sig, som kan gøre de fleste misundelige og få resten af os til at føle os utilstrækkelige. Det kunne jeg egentligt også godt tænke mig at vide noget om, så jeg bryggede noget kaffe og holdt mig i kort radius fra radioen. 

Morten fortalte positivt og åbent om sin opvækst, hvad og hvor han er rundet af (han er ægte nordjyde!!) og om at det især var faren, som havde en kæmpestor aktie i at han er det menneske han er i dag…Faren var sådan en mand, som havde en vis distance til sin søn og aldrig roste ham åbenlyst, men som oftest forventede lige lidt mere end det hans søn lige netop med stolthed havde præsteret. En meget ærlig mand – fremfor hensynsfuld. Men også en meget kærlig far, som vidste hvad sønnen havde brug for, så han kunne vokse og blive det stærke menneske han er  i dag….

Lige præcis det som Morten talte om, nemlig at vi er blevet for hensynsfulde overfor hinanden fremfor at være ærlige, tror jeg er symptomatisk for vores samfund. Vi er så bange for at være ærlige overfor hinanden af frygt for at støde og gøre hinanden kede af det. Vi er bange for at gøre vores børn kede af det, at presse dem ud i situationer som de ikke kan håndtere, bange for at de knækker, bange for at vi påfører dem uoprettelige skade og ar på sjælen hvis vi er helt ærlige. Nu ved jeg godt at jeg nok får nogle hug for at have denne her holdning, men nogle gange er jeg altså SÅ træt af at alle forventer, at vi skal være hensynsfulde overfor hinanden hellere end ærlige.

Vi har simpelthen fået hensynsbetændelse! Den hensynsbetændelse gør, at vi kommer til at påføre dem vi holder af, endnu større skade, fordi vi ikke tør kræve noget af dem. Vi tør ikke være ærlige og sige, at de burde gøre det bedre, at de ikke burde tage det der sabbatår, men tage sig sammen og komme derud af og få den uddannelse nu i stedet for at nuldre rundt for at finde sig selv. Vi tør ikke være ærlige og sige vores uforbeholdne mening til hinanden, men pakker hellere tingene ind i tykke plader vat, så de ikke støder og stikker modtageren. Det tror jeg ikke er særligt sundt på den lange bane.

Den slags fædre, som Morten havde, findes næsten ikke længere og det er en skam, for jeg tænker altid, at det her samfund, som vi har i dag er bygget af de mennesker, som levede inden vi alle fik hensynsbetændelse og netop derfor kunne de gøre, som de gjorde og det høster vi så af i dag. Hvordan skal det gå fremadrettet, når ingen tør tage ansvar og være ærlige?

Vi skal simpelthen turde være mere ærlige og helt klare i spyttet overfor hinanden og vigtigst af alt overfor vore børn, så de helt klart ved præcist hvad vores forventninger til dem er. Vi skaber ikke stærke mennesker ved hele tiden t behandle dem som rådne æg og tage fat med fløjlshandsker. Jeg tror sgu at alle har mere gavn af at vi er ærlige og kærlige overfor hinanden fremfor hensynsfulde hele tiden!!! Af med fløjlshandskerne, frem med ærlighed og kærlighed!!!

Honesty is the first chapter in the book of wisdom. Buddha