Når vi bliver andre personer sammen…

S M U K T

Når vi bliver andre personer sammen…

Måske husker du at jeg for ikke så længe siden skrev om, at ændre personlighed med alderen….?

Men jeg tænker jo også, at det ikke kun er med alderen, at vi ændrer os som mennesker. En af mine meget kloge blogger kolleger har skrevet dette indlæg om samme emne og jeg tror sørme, at hun har en pointe…

“Jeg tror, at vi, når vi gennemlever kriser og store forandringer i livet, ændrer os som mennesker. Jeg tror ikke, at vi er de samme, som vi var, inden det hele blev vendt på hovedet, og hvis det er rigtigt, betyder det, at man, efter børn, dødsfald eller alvorlig sygdom, er to nye mennesker, der står overfor hinanden. Og det er simpelthen ikke givet, at de to mennesker passer sammen. Selvom der er masser af klister i form af fælles kærlighed til børnene, tidligere gennemlevede kriser, kendskab til hinandens familier osv., er det ikke nok, hvis disse to nye mennesker, helt grundlæggende, ikke længere er tiltrukket af hinanden.” Citat af Blogsbjerg

Det er faktisk lidt uhyggeligt, for det forholder sig da nok sådan som hun her beskriver, men hvorfor kan vi så ikke fide ud af at nå hinanden efter livskriserne???? Det starter vel indeni os selv hver især – vi skal ville den anden, vi skal ville familielivet med hinanden og vores børn og vi skal ville lægge det trælse bag os og ikke bære nag, men se let på det sagte eller gjorte og så bare se at komme videre, bære over, rykke sammen, have omsorg – S A M M E N! For hvor er det trist at så mange familier og parforhold skal ødelægges – af os selv, fordi vi ikke kan bære over, rykke sammen, have omsorg – for de eller de mennesker som i virkeligheden betyder alt for os genenm livet.

Pas på hinanden!