Ændrer vi personlighed med alderen…?
Ændrer vi personlighed med alderen…? Det kan man da på en måde godt sige at vi gør, synes jeg, for vi ved da allesammen godt, at N O G L E af os var meget vildere eller modigere eller indadvendte da vi var børn og unge eller bare for 10 år siden, end vi er nu. Jeg er jo feks. snart 54 år og hviler i mig selv på en helt anden måde end da jeg var yngre eller barn.
For eksempel sådan en tid, som da pigerne var små og teenagere – mens jeg stadig var gift med barnfaderen – der var jeg meget lettere at få op i noget som ligner det røde felt over småting, som jeg i dag bare griner af. Jeg bliver heller aldrig sådan rigtig sur mere, I ved, sådan sur med sur på og mugger i dagevis over en bagatel eller for den sags skyld en stor ting. Jeg er heller ikke nær så flabet som jeg var engang!! Da jeg var i studenteralderen kunne jeg være noget så øretæve indbydende, flabet overfor andre – jeg var bare alt for kæk og ikke bange for noget eller nogen. Det har så ændret sig. Jeg er knapt så kæk længere og aldrig flabet – kun kontant;-)
Nu om dage er jeg stadig rap i replikken hvis det skal være, men jeg har lært gennem livet, at konflikter sjældent løser noget om helst, men blot gør situatinen værre, så derfor stepper jeg altid op overfor en person som søger konflikten og afværger med det samme. Det er ikke det samme om at være konfliktsky, for det er jeg bestemt ikke, jeg gider bare ikke skændes med nogen mere, at være uvenner eller være ked af, at jeg er kommet til at sige noget i affekt, som jeg efterfølgende har fortrudt eller at den anden part har sagt noget sårende til mig.
Jeg G I D E R det ikke!!!
Mit liv er helt sikkert alt for kort til sådan noget. Hvis man vil diskutere med mig, så gælder det om at have argumenterne klar og tale stille og roligt og fornuftigt for sig for ellers blive jeg helt stum indtil roen genfinder sig hos modparten og vi kan komme videre ad den konstruktive vej.
Jeg har reflekteret over dette her emne, fordi jeg læste en artikel på ‘voksne Kvinder’ om en undersøgelse lavet af nogle forskere ved University of Edinburgh, som mener at have påvist at man ændrer sig ‘totalt’ med årene – meeeeenn det vil jeg så nok lige sætte et spørgsmålstegn ved, for jeg kan da for eksempel sagtens genkende både mig selv og andre fra for 20 år siden;-) Men læs artiklen, den er mega interessant…
Måske er det bare sådan at vi alle bliver ‘rundere’ med alderen og den tiltagende livserfaring giver os den indre ro, som gør at vi ikke længere lader os rive med eller påvirkes helt så let af andres udfald eller handlinger.
Nu har jeg også altid haft et meget lavt blodtryk – måske er der en sammenhæng??!!