Køkkenhave – tips søges!

Køkkenhave – tips søges! Som I kan se på billederne er køkkenhaven her på Sandgaarden ikke helt up to date, men det regner jeg stærkt med at den bliver her til foråret…..hvis altså jeg får lidt input til hvordan jeg griber det an;-)
Jeg har brug for at vide lidt om, om jeg bare kan gå i krig med at vende jorden og starte forfra eller om jeg skal gøde specielt eller om jorden skal skiftes eller…..?????? På min iPad er der allerede adskillige favoritter til forskellige sider om haven, men jeg mangler ligesom en guide til hvor jeg starter og hvad jeg f.eks. skal så/plante og har meget jeg kan gøre her i januar, februar og marts. Jeg drømmer ikke om at kunne dyrke alt hvad vi skal spise, men det ville da være super fint om jeg kan rykke et par gulerødder op eller plukke lidt ærter hen ad sommeren.
Ud over de højbede som man kan se på billederne, har jeg flere mindre plantekasser i træ, som jeg påtænker at bruge som højbede i forlængelse af de allerede eksisterende – kan man det? Måske skal jeg bare så/plante krydderurter – de er også lettere at passe for andre, når vi er i Spanien eller hvad?
Pyha, jeg har virkelig brug for gode råd og vejledning, så kom frisk og hjælp mig igang, please (Kæft, hvor er jeg da lige kommet ned fra stiletterene, hva’?)♥



One Comment
Pingback: