Jeg er blevet skør!!
Jeg er blevet skør!! eller…… mine knogler er blevet skøre. Irriterende at få at vide, altså, men sådan er det og nu tager jeg bedre hånd om mig selv, fordi det fortjener jeg!
I anledning af at det i dag er International Osteoporose dag, bestemte jeg mig for, at det er en passende dag at fortælle lidt om hvad den diagnose betyder for mig.
Som du jo nok ved, hvis du altså fulgt med hos mig både her på bloggen og på SoMe, bare det sidste års tid, så har jeg haft brækket min ryg to gange. TO. På 6 år. Sindssygt, ikke? Hvad siger statistikken om det? Ja, at det sker yderst sjældent.
Jeg fik en irriterende diagnose
Men det skete for mig. Og i kølvandet på det seneste brud for et år siden, var der heldigvis en kvik læge, som sendte mig til en scanning af knoglerne. Den scanning faldt sgu lidt uheldigt ud. Det viste sig nemlig, at jeg har knogleskørhed i svær grad i min ryg og hofter. Mest i ryggen.
Ærligt! Det kom godt nok som en overraskelse for mig. Og jeg var noget paf de første par dage. Men så gjorde jeg som jeg altid gør, når noget skelsættende sker i mit liv og jeg er i tvivl om hvilken vej jeg skal padle på tømmerflåden. Jeg Googlede! og googlede, og googlede mere endnu. Jeg lytte til podcast om knogleskørhed og hvad man kan gøre ved det. Jeg talt med speciallæger om det. Jeg købte bøger om det. Jeg læste og læste i en uges tid.
Alt det her endte så ud med, at jeg takkede ja til Evenity behandling i et år. Det er en behandling som ikke blot stopper afkalkningen af knoglerne. Men den hjælper også til med at genopbygge dem. Faktisk har der efter sigende været resultater, hvor man mener at kunne spore helt op til 18% genopbygning af knoglerne på et år. Det lød ret flatterende, syntes jeg. Det mindre flatterende er medicinens virkning på resten af mig. Den kan nemlig give nogle gevaldige bivirkninger. Det har jeg så også haft. Men jeg ved, at det er en afgrænset periode og så bider jeg det i mig og tager min behandling færdig.
Min grønne livsstil
Nå, men, jeg er jo så også sådan en lidt speltgtig type, når det tager mig. Så derfor har jeg i hele mit voksne liv tyet til alternativ behandling, når jeg ikke følte, at den konventionelle behandling kunne hjælpe. Eller når min skepsis blev for stor i forhold til den behandling jeg blev tilbudt. Lad os bare sige, at jeg altid har haft en virkelig sund skepsis (siger jeg selv) overfor alle former for autoriteter, herunder læger.
Derfor startede jeg sideløbende op på at spise mig ud af skørheden. Det vil sige, at jeg hver dag laver mig en smoothie baseret 80 % på grønne, knoglevenlige grøntsager. Jeg tilsætter Greens , proteinpulver, kerner og frø, ingefær og gurkemeje og så forskellige frugter og krydderier til at give lidt bedre smag. Alt hvad der kommer i den smoothie er plantebaseret. Kun plantebaseret.
Sammen med min daglige smoothie har jeg udskiftet alle mine vitaminer og mineraltilskud med udelukkende plantebaserede. Fordi vi mennesker bedst optager plantebaseret mad og dermed bør vores vitaminpiller m.m også være plantebaseret.
Der findes heldigvis en masse forskellige muligheder for at få sig de rigtige kosttilskud på nettet eller i heksekostbutikkerne. Det svære bestod i at finde den rette sammensætning til mig. Til det fik jeg virkelig god hjælp fra Kirsten Magdavius, som har udgivet to mega gode bøger om knogleskørhed. Hun beskriver og forklarer det hele så fint og så det giver virkelig god mening. Læs dem!
Nu har jeg været i gang med den her lille kostomlægning og medicinske behandling i 9 måneder og til februar skal jeg kontrol scannes, for at se effekt på mine knogler.
Selvfølgelig bliver det svært at vurdere, hvad der præcist. har hjulpet (hvis noget har), fordi jeg rider på to heste. Men jeg har bestemt mig for at fortsætte med mit grønne tema efter jeg har sluppet Evenity. Fordi det gør mig så godt. Jeg har ikke haft så meget energi i maaaange år.
Billederne herunder er selvfølgelig FØR og EFTER og trods den lidt klamme farve, så sager det ret godt. Jeg kommer så også forskellige krydderier og smage i, for at camouflere smagen af de grønne grøntsager.
Hjernetåge og træthed
Jeg har jo været i overgangsalderen. I de år fik jeg den der berømte “brain fog” og en næsten dagligt uoverkommelig træthed. Helt ind i knoglerne træt. Jeg kunne tage lure på 1,5 til 2 timer dagligt i perioder. J.E.G. V.A.R. S.Å. T.R.Æ.T.!!!
Den træthed er VÆK nu!! Helt væk. Nu sover jeg aldrig lur mere. Sørger bare for at få mine 8-9 timer om natten og så er jeg frisk som en havørn hele dagen lang. Tidligere økonomiserede jeg med kræfterne og planlagde, hvor meget jeg kunne lave hver dag, fordi der skulle være plads til, at jeg blev træt. Jaaamen, herregud, havde jeg bare vidst hvad jeg ved nu, for mange år siden.
Finere hud
Men det er ikke det eneste fantastiske det er sket efter min kostomlægning. Min hud er blevet så fin. Før havde jeg tendens til mega tør hud. Altså, så tør, at jeg kunne skrive mit navn på mine skinneben. Ja, så ved du hvad jeg taler om:-) Jeg cremede mig ind 2 gange om dage for at mindske afskalningen. Nu derimod, behøver jeg kun gøre det, efter bad. Fedt!
OG jeg tog i 3 år sådan noget populært kollagenpulver i et glas vand hver dag. Det hjalp sgu ikke rigtigt, må jeg sige. Men kostomlægningen har til gengæld gjort mine ‘fine linjer’ mindre dybe, så deeettt………
Den vigtige træning
Ud over kosten, så er alle former for bevægelse jo bare livgivende, det ved alle. Men især os med skøre knogler har brug for træning og bevægelse. Med denne her diagnose er der noget træning, som er bedre end andet.
Det researchede jeg også lidt i og er nu kommet frem til an kombi af min elskede pilates med et twist af knoglevenlige øvelser + konditionstræning med hop og vægte.
Så da jeg fik korsettet af i starten af året efter mit 2. brud på ryggen, gik jeg i gang med den langsomme opstart og byggede på ugentligt. Nu her 1 år efter bruddet, kan jeg træne hver dag, dog med varierende intensitet og længde på træningerne.
Jeg pønser lidt på at lave nogle små videoer eller sådan, hvor man kan se havd jeg laver. Måske det kunne være noget for dig eller en du kender?!
CBD olie
Noget helt andet, som jeg også er begyndt på i starten af året, er CBD olie. Olie udvundet af hampeplanten. Jeg tager det mod de kroniske smerter jeg har i min ryg. I mange år har jeg dagligt spist smertstillende piller af varierende slags og styrke, men efter jeg er startet på CBD olie, har jeg i 6 måneder ikke spist en eneste smertestillende pille!
Hvorfor får man knogleskørhed?
Tjaaa, lægerne kalder det en sygdom. De peger også på, at kan kan være genetisk disponeret. Men efter at have læst 1000-vis af sider om diagnosen, må jeg bare erklærer mig helt enig med de alternative behandlere.
Knogleskørhed bør betragtes som et symptom og ikke som en egentlig sygdom. Jeg ser det sådan, at mine knogler mangler nogle næringstoffer, for at kunne bevare sin styrke. Det er iøvrigt min egen skyld, at knogleskørheden har fået lov at udvikle sig. Jeg har jo ikke passet godt nok på min krop. Jeg har ikke spist tilstrækkeligt korrekt til, at mine nogler har kunnet bevare sin styrke.
Men intet er uopretteligt, heller ikke afkalkning af knoglerne.
Knoglerne består jo af meget mere end kalk. De består af 75% mineraler og 25% organisk materiale (bindevæv, kollagen og proteiner). Derfor er det jo slet ikke nok, bare at tage et kalktilskud, hvis knoglerne er afkalkede. Der skal også tilføres de mineraler og andre næringsstoffer, som mangler i knoglerne.
Det er derfor jeg spiser så mange vitaminer og mineraler og proteiner. OG det er kun plantebaseret, fordi det optages bedst af kroppen. Så går der ikke noget til spilde, so to speak.
Jeg er blevet skør!! – og jeg fortsætter min sunde livsstil og glæder mig til at finde ud, af hvor meget det har hjulpet mig.
Hvis du gerne vil have uddybet noget af alt det, som jeg skriver om i dag, så sig endelig til!
Vil du følge med på min rejse?!