Spanien

Ha’ en rigtig fantastisk weekend!

 

Ha' en rigtig fantastisk weekend
Hotellet vi skal bo på…

Nu vil jeg krybe op i hjørnet af sofaen med tæpper, the og fjernbetjening og hygge mig igennem denne weekend, som garanteret bliver helt igennem fantastisk, fordi jeg trænger til at lave ingenting og til bare at lade tankerne flyve i forvejen til Vietnam, hvor vi rejser til midt i marts.

Tænkte, at weekenden i sofahjørnet også skal bruges til at finde steder at se, når vi kommer derud. Vi skal være der i 3 uger, hvoraf de første to bliver på et strandhotel ved Hoi An og resten af tide i Hue, hvor vi skal til bryllup, som skal fejres over tre dage, vildt og super spændende:-)

Så er der også lige påklædningen! Hvad skal jeg tage på/med derud. Jeg skal bruge tre kjoler til de tre fester – en af festerne er nærmest en slags pool party, så det skal være i den lettere genre, mens de to andre fester er mere stilige og derfor kræver nogle lidt finere kjoler. Her er udfordringen så, at vi skriver februar måned i Danmark og sommerkjolerne er langt fra at lande i butikkerne, ikke? Men måske skal jeg vente og købe noget derude, bum, bum, bum, det må lige fin tænkes;-)

 

Ha' en rigtig fantastisk weekend
Blå kjole til en af dagene…?
Ha' en rigtig fantastisk wekend
og måske creme og guld til en af de andre dage…?
Ha' en rigtig fantastisk weekend
Eller denne her blå sag med perler…?
Ha' en rigtig fantastisk weekend
Den ultimative festkjole:-)

Med kjole og smoking på plads, skal vi nok lave os en plan for, hvad vi vil se og i hvilken rækkefølge, så vi får mest muligt ud af dagene…Jeg fandt lige nogle billeder dernede fra af nogle steder, som jeg virkelig gerne vil se:-)

Ha' en rigtig fantastisk weekend
Skulle være et smukt sted
Ha' en rigtig fantastisk weekend
Farverige huse i Hoi An
Ha' en rigtig fantastisk weekend
En japansk bro i Hoi An, spændende..

Nu ved jeg jo, at mange af jer i Blogland allerede har været i Vietnam og jeg har da også læst jeres flotte indlæg om landet og lånt lidt inspiration derfra, så mon ikke jeg er godt forberedt, når vi rejser afsted den 10. marts:-) Glæder mig helt vildt!

 

Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.