Bobos dagbog

En Skibshunds dagbog – 1.

En Skibshunds dagbog - 1.
Cute!

En Skibshunds dagbog – 1.

Vores lille skønne hundehvalp, Bobo, vil gerne have sine egne indlæg her på min blog, hvor han kan skrive lige præcis hvad han har lyst til, så det har vi lavet en aftale om. Derfor får I nu det første indlæg fra hans egen pote:-):

“Jeg var kun 7 uger og 6 dage gammel, da min mor og mig fik besøg af de her to mennesker – Tina og Rene – som var kørt ret langt for at se mig (og min biologiske mor – og min mad-mor). Tina og Rene synes åbenbart at jeg var ret nuttet, for de tog mig med hjem med det samme og inden jeg nåede at forstå hvad der skete, havde jeg fået et nyt hjem!

Det var godt nok lidt skræmmende de første dage, for der lugtede bare helt anderledes end jeg var vant til og den mad jeg fik var også ny. Men de var ret søde ved mig og lod mig ligge i deres seng og sådan, så jeg savnede næsten ikke mine andre mødre ret meget.

Med det samme skulle jeg ud og gå tur hele tiden – tror nok at det var fordi de var bange for at jeg skulle tisse inde i lejligheden – og det kom jeg også til engang imellem, når jeg blev forskrækket eller bare ikke kunne holde mig længere – men jeg fik heldigvis ikke skæld ud:-)

En Skibshunds dagbog - 1.
Helt alene!
En Skibshunds dagbog - 1.
Min allerførste travetur

Min nye mor og far er helt vilde med at gå tur og cykle og jeg skal altid med. Da vi gik ture i starten var det  mega hårdt, men nu har jeg fået sådan en rygsæk, som ernhelt min egen og som jeg sidder i, når tuen bliver for lang for mine små poter.

Vi bor meget af tiden på et skib og det var altså svært i starten, fordi der ikke var så meget plads, men nu har min mor og far købt et nyt og meget stort skib, så nu er det masser af plads, så jeg også kan lege og fjolle rundt, når jeg har lyst.

Det var smaddersjovt da jeg var helt lille og måtte være på sofaen når der var morgenbord, for så kunne jeg lige snuse og smage lidt på den dejlige menneske-mad, som  jeg ellers ikke må få.

Nå, nu er det ved at være sengetid for mig, så vi snakkes i næste uge! Hej-hej:-)

En Skibshunds dagbog - 1.
Uhmmm, jeg elsker morgenmad!!!

Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.