Solnedgang
Kost og sundhed,  Livsstil,  Spanien

En måned i Spanien

En måned i Spanien i Villa Colina lakker mod enden. Det har på mange måder været en vild måned hernede denne gang.

Det er jo langt fra første gang, vi har været her i så lang tid. Men det er derimod første gang, at så mange vilde ting er sket i den samme måned:

Tvillinger

Det absolutte højdepunkt på måneden var, at det jo var på selveste Halloween dag, at vi fik tvillinger i familien!

Zoey og Lucy kom til verden og er præcist helt ens. Den ene har fået neglelak på en finger, så man kan kende forskel. Vildt nok!

Det er egentlig Rene’s børnebørn, men jeg føler også, at de lidt er mine. Vi glæder os vildt til at komme hjem og se dem i virkeligheden i stedet for på FaceTime.

De to små ens piger har jo to storesøstre, Lily og Mila, på 7 og 4, som bare er så mega stolte. Sjovt, at børn godt forstår, at det er helt ekstra, at få to ens små babyer på samme tid.

Barselsgaver er heldigvis klaret inden vi rejste herned og mor-børn buketter blev sendt ud til dem, da de kom hjem fra hospitalet. Alt kan jo klares via telefon eller internet, meget dejligt. MEN det som ikke kan klares er de kæmpe krammere, som vi glæder os til at give storesøstrene, når vi ønsker dem tillykke med de nye titler.

Zoey og Lucy

Ponypigerne bytter ponyer

Så er der sket en anden helt vildt, vigtig ting i denne her måned. Nemlig, at mit ældste barnebarn, Izabell, har fået ny stor pony, som passer bedre til hendes lange ben. Masterpiece. Flot navn.

Det er jo sådan, at når man har en vis alder og gene vil starte ridestævner, så er der regler for hvor stor eller lille en pony man må starte på, i forhold til sin alder. Izabell er nu 13 år og har lige et par år tilbage på pony og nu lykkedes det endeligt for hende, at finde den helt rigtige pony.

Men så havde hun jo Wonder allerede. Wonder og Izabell blev nr. 7 ved DM i år, så det er jo svært at skulle sælge ham.

Meeennn, SÅ skete det helt usandsynligt heldige, at Leonora, som er mit 3. barbebarn, også er begyndt at ride. Hun fik en smuk lille pony i forsommeren, men det viste sig at han ikke kunne lide at gå til ridning og egentlig hellere ville have været en hund. Så der var ikke rigtig noget at bygge på. Leonora er ny rytter og derfor har hun brug for en pony, som allerede kan alle øvelser og som hun kan lære fra.

Så Wupti, Leonora (og min datter, Nicole) købte da Wonder af Izabell og Izabell købte Master OG Leonoras lille, frække pony, som ikke gider at være en pony, ja, han kom til en sød dame, som vil lære ham at lave ‘pony-agility’. Har aldrig hørt om det før, men det lyder sjovt for ponyen.

Så tadaaaa – alle er lykkelige og nu glæder mormoren sig voldsomt til at komme hjem og se pigerne ride på de fine ponyer, Wonder og Master.

Hvad vi spiser her i Spanien

When in Spain – spiser vi mest lokalt mad. Der er jo rigeligt at det i butikkerne og alle restauranter bugner af fisk og skaldyr, så man skulle da være et skarn, hvis ikke man benyttede sig af det,

Derfor spiser vi også alt godt fra havet, når vi selv laver mad hjemme i Villa Colina. En af vores favorit retter for tiden er Almejas. Muslinger. Små muslinger, som minder om hjertemuslinger, bare større. Vi køber også ofte Chirrla, som er bittesmå. Det tager bare en krig at spise dem, så dem bruger vi mest som starter eller sammen med Gambas pil-pil. Vi serverer løse ris og brød, efter smag og så er det ellers bare hygge. Hvidvin i glasset og masser af chili i saucen/suppen og vi er glade.

En anden ting vi bruger meget hernede er simremad, om vinteren. Præcis som i Danmark. Det er så hyggeligt at snitte og hakke og lave en bolognesesauce f.eks. Simremaden er mest når det er køligt og regnfuldt, for så trænger vi til varme indefra, ikke?

Men det langt fedeste er at lave mad kun i bikini og forklæde, så ved vi at vi er i Spanien, selvom det er november;-)

Min træning og grønne kost her i Spanien

Jeg fortsætter min sunde stil med grøn grød eller grøn smoothie hver morgen. Det er vel nærmest det samme? Hernede kan jeg ikke finde grønkål i butikkerne. I stedet for bruger jeg bare spinat, broccoli, ærter, edamame bønner, asparges og alt muligt andet grønt, som jeg finder.

Ellers er det helt det samme som i Danmark og forskellen er bare, at alt smager bedre hernede. Grøntsager og frugter har bare en skønnere smag, fordi de kommer direkte fra avleren og ud i butikkerne. Ligesom når vi køber økologisk dansk dyrket, som ikke har været ugevis på vej til Danmark.

Min træning kører også som den plejer hernede. Jeg har de samme redskaber og træningsmåtte og hele pibetøjet, så der er ingen undskyldning. Kun hvis vi har festet lidt rigeligt en aften, så springer jeg over. Min krop skal jo ikke overbelastes, vel? 😉

Gåturene som Rene tager dagligt, kan jeg ikke rigtigt holde til i ryggen. Om jeg nogensinde igen kommer til at gå med ham på de lange ture, ved jeg ikke. Men indtil videre gør vi det, at vi kører ned til stranden, når jeg skal med og så går jeg med, så langt jeg kan og venter på en strandbar til han kommer retur.

Det giver så heldigvis anledning til at spise en frokost med fødderne i sandet og få nogle hyggetimer i strandkanten, inden vi går til bage til bilen og kører op til huset. Det passer så fint til mig og min ryg, at få en god pause.

Min træning

Vi fandt en hund på vejen

Ja, altså lige da vi var kommet herned fandt vi en lille yorkie-agtig fyr løbende rundt på den store hovedvej ind mod Nerja. Han var helt forvirret og løb efter den hvide stribe i rabatten, ind på tankstationen. Vi kunne simpelthen kke lade ham løbe videre, så vi tog ham med hjem.

Jeg forsøgte at finde en dyrlæge eller et sted, hvor vi kunne aflevere ham, men det lykkedes ikke rigtigt. Så kom jeg heldigvis i tanker om at en af vores naboer, Carol, arbejder lidt med APAA, som er en organisation, der hjælper hjemløse hunde med at finde et nyt hjem. Søde Carol kontaktede en af sine kolleger, som fik fat i en dyrlæge, selvom der var lukket.

Dyrlægen skulle tjekke om den lille bage fyr var chippet, så vi på den måde kunne finde ejeren. MEN inden vi nåede så langt, spring den lille forvirrede fyr simpelthen ud oppe fra vores nederste terrasse. Der er 3-4 meter ned. Shit, altså, han ville bare ikke være her og forsøgte at finde en dør ud.

Så sad han dernede på vejen. Stakkels lille gut. Han var helt groggy og bange. Vi turde ikke tage ham op, men svøbte ham i et håndklæde og kørte til dyrlægen. Carol og jeg. Hos dyrlægen var Anette, kollegaen fra APAA, som kender dyrlægen rigtigt godt.

Dyrlægen undersøge ham grundigt og konstaterede at intet var brækket!! Shit, altså – jeg troede han havde brækket både ben og ryg, men intet var sket med ham efter styrtet ned på vejen. Dyrlægen fandt chippen med det samme og ejerne blev ringet op. Han svarede heldigvis straks og blev mega glad, da han hørte, at den lille fyr var i sikkerhed.

Efter 15 minutter ankom ejeren til dyreklinikken og betalte lidt penge til dyrlægen for ulejligheden og alle var GLADE!

Nej, hvor var jeg lettet da vi var kommet hjem fra den oplevelse. Tænk, at man bare lige ville redde en lille vildfaren hund og så endte det med det vildeste fald og dyrlægebesøg og alt muligt.

Men det endte godt og vi gør det gerne igen.

En fantastisk aftentur på havet

De sidste par uger har jeg haft besøg af min søster. Hun er selv sejler med egen sejlbåd, så hvad var mere oplagt end at hun da skulle med os på katamaran tur i solnedgangen?!

Vi sejlede kl. 16.30 og havet var helt perfekt. Solen skinnede og alt var idyl. Vi stornød sejlturen og shit, hvor jeg savner at sejle, altså…..

Efter cirka en times sejlads var solen gået så meget ned, at kaptajnen satte motoren i laveste hastighed og så luntede vi ind, imens solen gik ned i havet. OMG!! Det er den bedste sejltur i mange, mange år. Jeg er stadig helt paf over hvor fedt det var.

Min søster var ligeså begejstret og nu glæder hun sig bare ekstra meget til næste forår, hvor hun skal have sin båd i vandet igen.

For lige at slutte turen helt perfekt, spillede kaptajnen temaet fra Titanic, da vi sejlede mod havnen og selvfølgelig skulle vi da stå derude i stævnen, ikke?

En måned i Spanien er ved at være slut og er der en bedre måde at slutte på end med sådan en skøn sejltur?

Hvad har du lavet i oktober-november?

Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.