En typisk dag på Gardasøen med fuld servering
En typisk dag på Gardasøen med fuld servering er ikke så ringe endda. Vi sejlede jo hver dag i sidste uge mens vi var ved Gardasøen. Efter morgenmaden gik vi hver dag ned til vores venner, som havde båden liggende for svaj lige ud for deres mobil home og så blev der pakket køletaske, håndklæder, solcreme og andet nyttigt til dagen og afsted vi strøg. Vi sejlede forskellige steder hen, men hver dag brugte vi et par timer på bare at smide anker og slænge os på båden og sole og drikke kolde drikke;-)
Et af de fineste steder er ud for et lille smukt slot for foden af en kæmpeklippe, som jeg desværre ikke kender navnet på, men historien går på, at det blev bygget af en rig mand til sin uterlige datter, som han gemte af vejen på slottet, så hun ikke kunne lave flere ulykker med mænd. Hver dag kom serveringsbåden forbi lige så ofte, som vi løftede hånden og vinkede til den – cool nok! Der var alle former for drinks ombord og selvfølgelig Prosecco, som jeg har fået en hel del af dernede (de serverer bare ikke Champagne – det er som om det er et bandeord for dem!) og Rene og jeg nød det virkeligt og huskede hver dag hinanden på, vor priviligerede vi er at få lov at opleve sådan en uge på så smukt et sted:-)
Hvor er der mange skønne steder ved Gardasøen og vi er helt sikre på at vi kommer tilbage og vi har allerede flere steder, som vi gerne vil besøge i lidt længere tid og nogle hoteller, som vi gerne vil bo på, f.eks. i Sirmione, som godt nok er ret turistet, men samtidigt meget smukt og som vi bestemt ikke er færdige med.
Så er der Torri, hvor vi spiste det mest fantastiske mad og som vi også var nødt til at vende tilbage til to gange, fordi der er så skønt og fredeligt og fordi tjenerne på Ristorante Torri er en oplevelse i sig selv. Hvor i verden ser man mon samtlige tjenere gå med et mega Rolex ur og meget gerne flashe det? De er sgu nogle cool typer og har en god humor – ikke underligt at stedet er godt besøgt.
Hver aften sluttede ved strandbredden med udsigt til den flotte solnedgang, som næsten måler sig med den vi har i Spanien;-)
Tak for nogle fantastisk, pragtfulde dage!
s å f i n t ‘s h u t t e r i s l a n d’
2 Comments
Morten Elm
Dejligt at se, at jeg ikke er den eneste, som er vild med Gardasøen.
Tidligere var det jo faktisk et sted for “mormor” (med eller uden stiletter). Men nu er det jo hele Danmark, der rejser dertil.
Der er stadig masser af muligheder for pensionister. Men børnefamilier og aktive rejsende kan også sagtens få en uge eller to til at gå ved søen.
Personligt tager jeg i hvert fald med glæde dertil igen og igen (hvilket da også er årsagen til, at jeg har lavet en hjemmeside om Gardasøen: http://ferievedgardasoeen.dk/)
Pingback: