At være ung mor for 30 år siden…
At være ung mor for 30 år siden…var ikke helt det samme som det er nu om stunder. Jeg var som tidligere fortalt kun 20 år (sikke dog et skrækkeligt foto af mig ovenfor! uden make-up eller noget;-)), da jeg fødte min første datter, som kom til verden på min egen fødselsdag, den 4. april – hvor vildt, ikke?
Hvis det havde været i dag, at jeg havde fået min førstefødte, så ville jeg jo automatisk være kandidat til at deltage i “De unge mødre” og alle sejl ville være sat til i kampen for at mit barn ikke skulle blive omsorgssvigtet eller udsat for andre grimme ting, kun på grund af min unge alder. Men sådan var systemet/samfundet heldigvis ikke skruet sammen dengang (der var så faktisk heller ikke meget hjælp at hente, hvis man måtte have behov) og måske fordi faren var noget ældre end jeg og allerede vel etableret, så klarede vi os jo bedre end mange andre unge med små børn. Men alligevel undgik jeg ikke på et tidspunkt, at måtte sende sundhedsplejersken væk med besked om aldrig at komme tilbage….
Det var nemlig så uheldigt at min baby fik urinvejsinfektion utallige gange som spæd (6-7 måneder gammel var hun første gang) og der blev podet og taget prøver og tilset af læger og andre professionelle nærmest ugentligt. På et tidspunkt bliver jeg/vi stillet nogle temmelig trælse spørgsmål af sundhedsplejersken, som jo nok i sit hoved allerede havde set omsorgssvigt og andre uhyggelige ting eftersom barnet ikke kunne blive rask. Vi var da også selv meget undrende og overvejede på et tidspunkt, om det måske var dagplejen (ja, hun var i dagpleje fra hun var ca. 1. måned gammel) som ikke fik hende skiftet ofte nok eller noget….M E N til sidst, da hun var 1 år gammel, fandt man ud af at hun er født med dobbelt anlæg på nyrerne, dvs. hun har 4 nyrer i stedet for 2 nyrer – så det var forklaringen, for så havde hun jo også dobbelt så stor risiko for infektion, bum! Den ‘dumme’ sundhedsplejerske blev sendt ud af huset næste gang hun kom på besøg med en lang svada om hvordan man ikke skal mistænkeliggøre mennesker som faktisk gør et godt job, uden at undersøge sagen først!
Det skal her siges, at barnet heldigvis voksede fra nyrebøvlet med tiden og hun overlevede også at være dagplejebarn fra fødslen af, da jeg kompenserede ved at blive fuldtids hjemmegående da hun var 2 år og derefter gik hjemme mens alle pigerne var små og teenagere og kun havde jobs on-off, når jeg (og min familie) havde brug for at få bekræftet, at jeg kunne andet end lave mad og gøre rent og sy og passe hus og så videre;-)
Jeg følte faktisk at det var nemt at være ung mor, for jeg fik ikke skæve blikke fra forbipasserende når jeg gik på gaden med barnevognen. Det var simpelthen dengang stadig meget mere accepteret at en ung kvinde valgte at få børn tidligt og hellige sig børn, mand og hjem i stedet for karrieren. Jeg stornød mit liv og har aldrig fortrudt det og føler mig den dag i dag utroligt priviligeret over at jeg har fået den gave, det er at være hjemme på fuld tid sammen med mine børn, da de havde mest behov for det. Jeg føler ikke at jeg gik glip af noget, for jeg fik jo en slags karriere senere hen i livet, men mere om det i et andet afsnit;-)
Ha’ en fremragende dag!
One Comment
Pingback: