At bo i en lille landsby...

At bo i en lille landsby…er sådan cirka nok, noget af det hyggeligste jeg kan komme i tanke om.

Inden vi flyttede på landet

Inden vi flyttede ud på Sandgaarden, havde jeg faktisk ikke tænkt så meget over, hvordan det ville blive at bo i så lille en landsby (ca. 200 beboere). Det eneste jeg havde en fornemmelse af, var at det ville blive meget anderledes, end det vi kom fra (lejlighed i Herning midtby).

Det blev MEGET anderledes og har været og er stadig en helt fantastisk oplevelse. Vi er blevet taget SÅ godt imod. Alle naboer hilser på hinanden. Alle hjælper hinanden.

Vi er inviteret til fester hos hinanden, præcist som jeg husker, det var hos mine bedsteforældre i min barndom. Rene spiller kort i Kortklubben derude og imens drengene bytter lægnehistorier, mødes nabokonerne til et glas.

Det er vildt hyggeligt og egentligt ret trygt.

Nabohjælp

F.eks. ringer naboen lige til os, hvis han kan se lys i huset eller alarmen går, mens vi er ude at rejse. En anden nabo smutter da lige over og går en tur rundt om huset, så vi er helt sikre på at alt er ok og at alle høns også stadig er, hvor de skal være.

Hold nu op, hvor er vi glade for at bo i den lille by og vi siger seriøst til hinanden, at vi ALDRIG vil flytte derfra. Måske når vi ikke kan skubbe rollatoren hen over gruset længere….