Spanien

Andalusien i januar!

Andalusien i januar!
andalusia

Andalusien i januar! Vi holder meget af at være hernede i vintertiden og normalt er vi her fra midt i december til midt i januar og vi fejrer altså både jul og nytår hernede. Men ikke i år! Nej, for i år fejrede vi højtiderne på Sandgaarden, som vi jo flyttede ind i i november. Det var ganske særligt og meget idyllit og julet og vi havde en skøn uge med masser af gæster og fester♥

Derfor udsatte vi afrejsen hertil, sådan at vi først nu er kommet herned for at være de næste 3 ugers tid…Derhjemme på Sandgaarden har vi fået installeret både alarm og kamera og er opkoblet det hele, så ikke engang en kattekilling vil kunne snige sig ind på matriklen uden at den bliver set. Desuden er der det ekstra fede ved at bo i en landsby, at naboerne holder godt øje med tingene, når de ved at man er bortrejst for en stund og vi har været så usigeligt heldige at få os alle tiders mest fantastiske naboer/genboer, som både fodrer høns og jager muldvarper mens vi er væk;-) Kæmpe tak!!!!

Her på bjerget tæt på himlen N Y D E R vi hver eneste dag. Vi nyder at stå op til solen, vi nyder at spise morgenmad og kigge på den vanvittige smukke udsigt, som vi er så prviligerede at have. Vi nyder at sætte os i bilen og køre ned til vandet og gå en tur langs promenaden med skibshunden i snor og se hestefolket ude på en søndag, for så bliver det ikke mere autentisk andalusisk, vel?? Vi nyder at købe to tunsalat og en hjemmelavet tortilla med løg og sejle ud på Santa Lucia og spise frokost på vandet og dase et par timer. Vi nyder at køre en aftentur til smukke, smukke Nerja og spise tapas og gå en shoppetur, inden vi mætte og trætte vender hjem til lille Bobo, ja, kort sagt så N Y D E R vi det hele, hver eneste dag♥

I dag f.eks. , fik vi igen havgus netop som vi havde besluttet at sejle ud, men heldigvis blev vi i havn og kørte hjem på bjerget igen, hvor vi så i stedet for fik nogle virkeligt flotte fotos af fænomenet oppefra – det giver god mening når vi siger at vi bor på Bjerget tæt på himlen, ikke?

Nå, nok for nu – jeg stopper lige vandpipen og sætter mig op på terrassen på 1. sal og chiller lidt – ha’ en pragtfuld aften♥

overhalet af en fiskebåd kæft hvor er jeg hvid!
Andalusien i januar!
halvdelen overlevede
Andalusien i januar!
lækkermåsen fandt det bedste sted
kan I mærke duften?
Andalusien i januar!
blå himmel – UDEN FILTER
solnedgangen i dag

 

 

Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.