ÅRHUS FESTUGE – vi nåede det lige
ÅRHUS FESTUGE – vi nåede det lige. Da vi kørte hjem i søndags havde vi kun lige fornemmet en smule at der er Festuge i Århus i denne uge. Vi havde dejligt musik i “baghaven” hele weekenden, men var ikke af sted til nogle arrangementer, da vi havde så dejligt vejr at vi bare dasede på båden og pudsede og så videre. Du kan læse lidt om hvad vi også lavede – her.
I går tog vi så cyklerne op til centrum, hvor der er masser af udstillinger, events og god musik rundt om i byen. Vi havde udset os teltet på St. Pauls Kirketorv, hvor de spillede først noget irsk musik og siden kom Soulworkers på scenen. Det var første gang vi hørte og så dem spille og bestemt ikke sidste gang:-) De skabte en dejlig, fed stemning i teltet og der blev danset og sunget med hele aftenen, S Å godt! Der blev spillet helt til klokken 23, og tiden bare fløj af sted….
Fest i et T-shirt-pyntet telt på St. Pauls torv 2016 Dans og glade mennesker – Århus Festuge 2016Efter en hyggelig aften cyklede vi hjem til “Susie” og Skibshunden igen og lyttede til lidt musik over et godnat-glas i salonen på skibet – slut på en dejlig dag og aften – TAK! 🙂 Lørdag og søndag er der forskellige ting og musik vi gerne vil opleve, så når billederne er hus og oplevelserne har sat sig fast får I da en opdatering på, hvad jeg oplever i Festugens slutspurt…
