Nyt skib, nye minder, men hvad skal hun hedde?
20 meter = 64 fod. Et nyt kapitel og en hel del nye ting, der skulle finde deres plads.
Der er altså noget helt særligt ved at få et nyt skib. Vi har efterhånden prøvet det nogle gange, så man skulle måske tro, at vi havde vænnet os til det. Men nej, nej… Hver gang er lige spændende. For selvom vi ved, hvad vi går ind til, er det alligevel en helt særlig følelse at træde ombord på et nyt skib for første gang og tænke:
Nu er hun vores!
20 meter med plads til nye oplevelser, lange dage på vandet og forhåbentlig en masse gode minder.
Som mange af jer ved, har vi købt en Elegance 64 fod. Det svarer til omkring 20 meter. Og jeg kan godt fortælle jer, at 20 meter er ret langt, når man går rundt på det! Der er plads på en helt anden måde end på vores tidligere skib, og samtidig er der selvfølgelig også pludselig en masse ting, der skal indrettes, organiseres og finde deres helt rigtige plads.
Og det er noget af det, jeg elsker ved et nyt skib. Det der med langsomt at gøre det til vores.
Det gamle skib skulle vi sige farvel til
I forbindelse med købet byttede vi vores gamle skib ind og selvom vi glædede os helt vildt til det nye, var det faktisk ikke helt uden vemod. For vi får et forhold til et skib. Vi lærer det at kende. Vi kender alle de små lyde. Vi ved, hvor tingene ligger. Vi har vores egne rutiner og ved præcis, hvor vi plejer at sætte vores kaffekop.
Det bliver på en eller anden måde en del af familien, sådan et skib. Det er lidt ligesom at sælge sit sommerhus, hvis nogen af jer har prøvet det. Vi siger ikke bare farvel til en bygning eller et stykke glasfiber. Vi siger farvel til en masse oplevelser og til steder, vi har været. Til middage, solnedgange, grin og måske også et par situationer, hvor vi bagefter har tænkt: Det var da godt, det gik. 😉
Så der var selvfølgelig lidt vemod, da vi sagde farvel. Men så begyndte det nye eventyr i samme sekund.
Det gamle skib. Tak for alle minderne og god vind videre.
Fra nyt skib til vores skib
Noget af det hyggeligste ved et nyt skib er alt det, der kommer efterovertagesen. Indretningen. Alle de små ting, der pludselig skal finde sin plads. Puder, tæpper, service, glas, lamper, sengetøj og alle de små ting, der gør forskellen mellem et skib og et hjem.
Og ja… Der er kommet en del nye ting ombord – og gamle. velkendte. Faktisk lidt flere end vi måske havde regnet med. Ha ha. Men sådan er det vel, når man får nyt hjem.
De små detaljer gør den store forskel.
Vi har flyttet rundt. Prøvet ting af. Flyttet dem igen. Og nogle ting har været helt perfekte, lige indtil vi begyndte at bruge dem. For på et skib skal tingene altså kunne mere end bare være pæne. De skal kunne stå fast og de skal kunne pakkes væk. De må meget gerne blive dér, hvor man har lagt dem, når skibet gynger lidt. Ellers kan en ganske almindelig vase pludselig få et meget spændende liv 😉
På et skib skal det både være smukt og praktisk.
Det er detaljerne, der gør det til hjem
Jeg synes, det er de små ting, der gør den største forskel. Et bestemt tæppe eller en pude, jeg bare synes passer perfekt. Glas i skabet. En lampe, der giver det helt rigtige lys om aftenen. Og alle de små ting, som måske ikke betyder noget for andre, men som gør, at jeg selv føler mig hjemme. Det er faktisk lidt sjovt, for på et tidspunkt opdager jeg pludselig, at jeg ikke længere tænker:
“Det nye skib.” Jeg tænker bare: “Vores skib.”
Det er måske her, jeg kommer til at drikke flest kopper kaffe.
Nu føles hun som vores
Nu er alle vores ting kommet ombord. Vores stil. Vores vaner. Og stille og roligt begynder vores egne minder også at flytte ind. Det er dér, et skib begynder at få sjæl. Og jeg synes selv, vi er lykkedes rigtig godt med at få det til at føles hyggeligt. Jeg glæder mig allerede til alle de timer, vi skal tilbringe her. Til sejlturene og morgenkaffen. Til frokoster og middage. Til sommerdage på vandet. Til de aftener, hvor jeg egentlig havde tænkt mig at gå i seng, men bliver siddende lidt længere, fordi vejret er fantastisk, vandet er stille, og jeg lige har lyst til at nyde det hele lidt endnu.
20 meter frihed
Når jeg tænker over det, er det måske egentlig ikke skibet, der er det vigtigste. Det er det, vi skal bruge det til. Alle de timer, hvor vi ikke skal noget bestemt. Alle de steder, vi endnu ikke har set. Alle de måltider, der bliver spist lidt langsommere. Alle de morgener, hvor kaffen smager lidt bedre, fordi udsigten er anderledes. Og alle de minder, som vi endnu ikke har skabt. Det er jo i virkeligheden dét, vi køber, når vi køber et skib. Ikke bare 64 fod. Men tid, oplevelser og frihed.
64 fod. 20 meter. Og forhåbentlig mange, mange sømil foran os.
Men så er der lige én ting…
Navnet. Skibet hedder nemlig SIMPATICO. Og vi kan faktisk rigtig godt lide navnet. Det er et fint navn, og på en eller anden måde passer det også godt til skibet. Men… Skibet hed også SIMPATICO hos de tidligere ejere. Og derfor har vi fået en lille udfordring. For skal vi beholde navnet? Eller skal hun have et helt nyt navn?
Eller skal hun hedde det samme som det gamle skib, nemlig COLINA?
Hun hedder Simpatico lige nu. Men gør hun også det om et år?
Kan man overtage et skibs navn?
Jeg ved godt, at et navn måske bare er et navn. Men jeg synes alligevel, at et skibsnavn er noget særligt. Vi siger det hele tiden. Vi skriver det. Vi ser det på hækken og efterhånden bliver navnet en del af skibets identitet.
Det oplevede vi også med vores gamle skib, COLINA. COLINA var opkaldt efter vores hus i Spanien, som vi havde så mange gode minder fra, og derfor havde navnet en helt særlig betydning for os. Læs eventuelt mere om Villa Colina her. Det var vores historie. Vores navn. Vores lille fortælling.
Derfor kan jeg også godt lide tanken om, at vores nye skib måske skal have et navn, der fortæller noget om os. Om vores liv. Om frihed. Om eventyr. Om det gode liv, med tid til livet!
Men samtidig…Så kan vi jo faktisk godt lide SIMPATICO. Så hvad gør vi?
Hvad synes I?
Ville I beholde navnet SIMPATICO? Eller ville I give skibet et helt nyt navn? Og hvis I synes, vi skal skifte, så kom endelig med jeres bedste forslag. For måske sidder en af jer lige nu med det helt perfekte navn. Et navn, vi aldrig selv var kommet på.
Et navn, hvor vi begge to straks tænker: “Dér er det!”
Så indtil videre hedder hun SIMPATICO. Men måske er navnet på vej til at blive en del af historien eller måske skal historien begynde med et helt nyt navn.
Hvad ville I gøre?
SIMPATICO eller et helt nyt navn? Eller COLINA, som det gamle skib?
Jeg glæder mig virkelig til at høre jeres forslag ❤️⚓️
Knus fra Tina/Mormormedstiletter
Kom med et navn!
AI har sneget sig ind i min hverdag
Måske kan du også lide
Safari og bush brunch i Botswana
Jeg rejste til Botswana for at starte en virksomhed – fik et nyt syn på livet!
