50+ segmentet er nu blevet ‘stuerene’ på SoMe
50+ segmentet er nu blevet ‘stuerene’ på SoMe. Det seneste par år er der kommet virkeligt meget fokus på 50+ segmentet og det at være influencer eller blogger i denne her alder. Det er bare helt skønt, at der nu er ved at være respekt og forståelse. En respekt for, hvad de social medier kan gøre for og med os alle. Fedt, at respekten er gensidig, så også de yngre generationer nu synes, at vi ældre er lige så spændende interessante at følge med hos.
Jeg har jo blogget i 12 år nu og været aktiv på de social medier lige så længe. Og Wauww! Hvor er det skønt, at der endelig er en anerkendelse bredt ud på SoMe. En anerkendelse af at vi i vores alder også har noget værdifuldt at byde ind med. Vi kan jo give vores besyv med om ALT i verden. Vi har holdninger og livsanskuelser, som er vidt forskellige, men som alle er lige rigtige. Den dynamik der opstår, når vi ældre, som har levet et længere liv, spytter vores ‘guldkorn’ ud. Den er da magisk. Elsker det!
Jeg husker tydeligt, da jeg oprettede min personlige profil på Facebook. Samtidig opdagede jeg, hvordan man kan lave sin egen blog på WordPress. Shit, hvor var det spændende og jeg var helt væk i projektet i flere måneder. På det tidspunkt boede jeg, som I måske ved, I Botswana, Afrika. Min baggrund for at være på SoMe og bloggen, var at dele mit liv dernede med min familie og mine kære hjemme i Danmark. Jeg var og er stadig vildt begejstret for blog formatet. Det vil altid være det sidste, jeg vil have tilbage, når alle de andre kanaler går ned af forskellige årsager.
Hvad får jeg ud af det?
I de første 10 år af min blogger tid kæmpede jeg virkeligt med at blive anerkendt og blive ‘stueren’ trods min alder og for det som jeg stod og står for. Mange har spurgt og få spørger faktisk stadig: “Hvad får du ud af at eksponere dig selv så meget? Af at dele ud af dit liv, som du gør og har gjort? Kan du godt lide opmærksomhed? Er du aldrig bange for, at være for meget? Du må mangle noget i dit liv, siden du har det godt med alt det fokus”…… og meget mere af samme skuffe. Det vil jeg da gerne benytte lejligheden til at svare på i dag:
Hvad får jeg ud af at eksponere mig selv så meget? Hmmm, eksponeringen er jo en del af pakken, kan man sige. Jeg får ikke nogen særlig nydelse ud af de, hvis det er det, som menes med spørgsmålet. Jeg ser nok nærmere eksponeringen, som noget der bare følger med. Tænker aldrig rigtigt over det til hverdag.
Hvad får du ud af at dele ud af dit liv, som du gør og har gjort i så mange år? Jeg får en utrolig masser dejlig feedback, på både mine blogindlæg og mine opslag på diverse SoMe. I derude, er 99% skønne mennesker og så er der heldigvis kun den lille %-del af røvhuller, som ikke kan finde ‘un-follow‘-knappen. Når de læser noget, som de enten ikke kan tage ind eller bliver misundelige over eller bare er for stramrøvede til at håndtere, så kommer der bare grimme ord ud. Så tag dog og un-follow!
Selv tak!! Men jeg får stadig så meget skønt feedback, at det er ligegyldigt med de underlige mennesker…..
Er jeg opmærksomhedssøgende og for meget?
Kan du godt lide opmærksomhed? Lad mig sige det på den måde, at jeg har ikke noget imod opmærksomhed. Jeg er ikke bange for den. Jeg har intet imod at være den som underholder og slår ud med armene. Men opmærksomheden er ikke et livsgrundlag for mig. Den følge jo ligesom også bare med, ikke?
Er du aldrig bange for, at være for meget? Her må jeg helt enkelt bare svare med et modspørgsmål: “Er DU aldrig bange for, at være for lidt?”
Og hvad er for meget og for lidt egentligt?!?
Du mangler vist noget i dit liv
Du må mangle noget i dit liv, siden du har det godt med alt det fokus – Næh, jeg mangler ingenting i mit liv. Det er faktisk helt perfekt. Der var en klog mand, der engang sagde, at ‘den der lever stille lever godt’. Jamen, godt for ham!
Jeg forstår da godt hvad der menes med det. Mit liv er også ret actionpacked til tider, så jeg kunne nok godt leve uden min blog og mine profiler på SoMe. I stilhed. Men hvorfor skulle jeg det, når bloggeriet for mig er en hobby, på lige fod med at strikke eller gå i haven??
Og lige den sidste, som nogle af og til spørger om: “Hvad tjener du på din blog og SoMe?” NUL og ingenting – og har aldrig gjort det. Min blog er udelukkende til hygge og fornøjelse. Endnu en vinkel til at få et bredere netværk af nogle skønne og fantastiske mennesker, som jeg ellers ikke ville have krydset vej med igennem livet. OG det er måske det allervigtigste ved det hele. Netværket med alt hvad det bærer med sig at sociale, positive sideeffekts.
Influencer netværk for på 50+
2024 kommer til at byde på meget mere af alt det gode for os ‘senior influencere’, er jeg sikker på. Jeg glæder mig til både, at følge med i og bidrage til debatter og på anden vis være en del af det community. Det er da sjovt, at vi nu endelig må være med, sammen med de unge og at de synes, vi er cool, ikke?
Jeg er selv medlem hos netværk for influencers / bloggere over 50 og det er så pragtfuldt, at se hvor meget entusiasme alle har med sig på f.eks. Instagram. Men også de andre SoMe kanaler. Vildt skønt, at der er så mange andre på min alder derude. Dejlige mennesker, som heller ikke er bange for at lade sig eksponere, dele ud, få opmærksomhed, være for meget af og til – og alt det. Helt uden at vi mangler noget i vores liv! Vi vil bare gerne være med og får ny energi af det, præcist ligesom alle andre influencere i SoMe-land.
Så 2024 – vi giver den endnu mere gas i år og er allerede godt igang!!
Af hjertet tak, fordi I hænger på
Alle I skønne mennesker derude, som jeg både kender og ikke kender. I er med til at give mig lyst til, at fortsætte mit hygge-bloggeri her på MormorMedStiletter.dk og til at bidrage yderligere til at vi Influencere over 50, bliver set og hørt, både nu og i fremtiden.
Måske sidder du og læser med lige nu og tænker, at du også kunne drømme lidt om, at have en blog eller at være mere aktiv på SoMe. Du ved bare ikke helt, hvordan du kommer ud over stepperne? Hvis du genkender dig selv i det, så er du meget velkommen til at kontakte mig, hvis du tænker, at jeg kan smide nogle guldkorn din vej.
OG til sidst, så får du lige en lille flok fotos fra de seneste måneder – gæt hvor jeg elsker at være?
og igen, TAK – allesammen!!
Er du selv influencer 50+ ?
2 Comments
Jane Maltesen
Hvor er det et skønt skriv, du har lavet om 50+ segmentet. Det er så dejligt, at det endelig er kommet fokus på den aldersgruppe – og specielt dejligt, at de unge har taget os til sig 🥰
Dejlig inspirerende blog du har og skønne billeder 👏- og ja, jeg er også med i Influenter50plus netværket 🤗
Tina
Tak for din ros – det er meget påskønnet! Måske vi ses en dag i et netværks event…. Rigtig dejligt søndag til dig og dine! 🙂