Spanien

Solens og de stærke vindes kyst…

Solens og de stærke vindes kyst...
nu med hundepose i håret

Solens og de stærke vindes kyst… Det er i hvert tilfælde lige her hvor vi er nu! Solkysten kender vi alle sammen og ved præcis hvor den ligger, ikke? Men de stærke vindes kyst, det er altså også her på Solkysten, for hold da maule, hvor kan her storme. Jeg har oplevet det før og også skrevet om det her på bloggen, men det vi har oplevet de seneste par dage er da virkeligt vildt!

Mandag formiddag lagde vi fra kaj for lige at smutte en runde, som man siger;-) – men vi kom kun lige udenfor havneindløbet, så måtte vi vende om, for der var allerede kæmpe dønninger og vi rullede alt for meget til at det var hyggeligt. Vandet så ellers roligt ud i havnen, men det holdt snart op, og da vi var kørt op til huset igen, gik der kun 15 minutter, så ringede vores genbo på broen og sagde, at vi skulle komme tilbage, for det var blæst op og vores båd lå uroligt, så der skulle fenderes op inden natten. Tilbage vi kørte og det var godt, for det var lige på et hængende hår, at vi undgik at gå på betonbroen og få smadret bagenden – mere uheldige var flere af de andre som ligger ved samme bro, nogle lå simpelthen og hamrede ind i betonen og der var intet vi kunne gøre, selvom alle som var dernede hjalp hinanden, for det var umuligt at komme om bord på de fleste både allerede på det tidspunkt.

I dag var vi så dernede og besigtige skaderne og uha, godt vi blev til kaldt for der er godt nok nogle bådejere, som skal have lavet glasfiberarbejde for adskillige Euros:-(

Det stormer stadig så meget at jeg, som havde glemt en elastik til mit hår, da vi gik tur senere i dag, måtte bruge hvad jeg havde forhånden for at mit garn ikke skulle filtre fuldstændig til – så nu med hundepose i håret – unbrugt vel at mærke;-)

Solens og de stærke vindes kyst...
el camarote i storm
Solens og de stærke vindes kyst...
santa lucia hopper
Solens og de stærke vindes kyst...
som en efterårsdag ved vesterhavet
Solens og de stærke vindes kyst...
dagens udsigt fra terrassen – kæmpebølger
Solens og de stærke vindes kyst...
sol og vind på skift

Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.