S K I B S H U N D E N og jeg gik en tur alene...

S K I B S H U N D E N og jeg gik en tur alene…forleden, da alle var en smule trætte efter lange, men hyggelige aftner med fantastisk mad og kortspil, som fortsatte til ud på de små timer…I ved, alle hang i bremserne og jeg følte mig F R I S K som bare pokker, så jeg tog Bobo i snoren og rygsækken på ryggen og op ad bakken gik det. Mit mål var El Gigante, som er ca. 600 meter højere oppe end vi bor. Okay, tænker du! 600 meter! What’s the big deal???? Jow, da, ‘The big deal’ er at vejen stiger med en grad, som I bare ikke engang har set billeder af – altså næsten lodret og det er ikke for tøsedrenge eller -piger;-)

Det er super ærgerligt, at mine billeder overhovedet ikke gengiver udsigten, som den vitterlig er – kæmpe storslået og helt utroligt smuk og man bliver åndeløs og føler sig meget lille, når man står der på vejen og kigger ud over havet og bjergene og husene og det hele og den lille dejlige hunde dreng, Bobo, kigger op, som om han ville sige “Mor, jeg vil bæres – det er for hårdt, det her!” Bare I var her allesammen og kunne se det hele sammen med mig:-)

Vi nåede ikke helt til toppen, for det var bare for strengt for lille-hunden, så vi vendte om og tog en rolig og afslappet tur ned til Villa Plantation igen. Da vi kom hjem, var der stsdig en stemning af “jeg-er-træt-og-gider-ikke-i-dag”, så jeg kørte ned til El Ingenio (det nærmeste storcenter) og købte ind til grillhygge på terrassen. Da jeg kom tilbage var alle friske og klar til aftenhygge på Bjerget og der blev kokkereret og stegt og grillet og aftenen sluttede atter med kortspil og højt humør:-)