Livsstil

Update, update!!

Update, update!!

Hvor blev tiden af? Lige før var jeg hos frisøren og hos make-up pigerne, for at blive klar til årets fest (og vores bryllup) og nu, N U, er det allerede snart midt i april! Jeg fatter simpelthen ikke hvorfor tiden flyver sådan afsted…

Det er til at blive helt forpustet af, men også glad i låget, for jeg har det allerbedste liv, fyldt med dejlige mennesker omkring mig og gode opgaver hver dag, både arbejdsmæssigt og privat.

Men siden sidst er der jo sket en hel masse…

Festen

Altså! Vi holdt jo den pragtfulde fest og lige inden vi 5 dage senere fløj afsted til Spanien, nåede jeg at deltage i Mascha Vangs første event i Jylland sammen med min søde veninde, Ulla.

Nyt lyng

Efter vi kom hjem fra Spanien midt i marts har vi arbejdet en del i haven og jeg fandt ud af, at en masse lyng var dødt, simelthen – så det måtte lige skiftes…Og her taler vi om 200 lyngplanter, som er plantet i farveorden, gud hjælpe mig, men nu er det allerede fortid og de fine planter trives i den gode jord.

Mor og far flytter ind

Så var det også i marts, at mine forældre tog turen fra Skagen til Herning – med hele deres indbo!

Nemlig ja, de er flyttet til Herning og det er mega skønt. Dejligt at have dem tæt på hver dag og vide at de bor lige henne ad vejen. Det er mange år siden vi sidst har boet tæt på hinanden, så det skal nydes…

Neglerier

Vi leger lidt med neglerier for tiden og Yngstebarnet er blevet ret ferm til at lave de flotteste, og meget lange negle;-)

Fødselsdage i en lind strøm

Nåhh ja, så havde Ældstebarnet fødselsdag (og også mig) forleden, helt stille og roligt for hun var med sin familie i Disneyland og jeg tog en stille dag med dejlige besøg og en fantastisk middag om aftenen på Yutaka.

Der er en masse fødselsdage i disse måneder og i lørdags var det søde Ellens tur. Hun gav en dejlig frokost for knap 30 damer og vi hyggede og sang og grinede og havde bare en god dag og jeg matchede både sanghæfte og id-kortet;-)

Og så sker der masser af spændende ting i mit arbejdsliv, men det vender jeg lige tilbage med senere, ik’?

lyngen blomstrer
2 timer før olderne flytter ind
aaaamen, er det ikke smukt?
2 fødselsdage-i-en
fra min mand
yutaka hen ad aften
yngstebarnet øver sig
matchy-matchy

Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.