Livsstil

Store rengøringsdag om bord på “Susie”

Store rengøringsdag om bord på "Susie"
Sæt i gang!!

Store rengøringsdag om bord på “Susie” – det var i søndgs at vi tog en hel dag og simpelthen skurede og skrubbede fra den ene ende til den anden, både ud- og indvendigt indtil det smukke skib, bare strålende om kap med solen:-) Selv Skibshunden hjalp til. Han hoppede rundt og syntes det var mega sjovt at sengetøjet lå på gulvet, for så kunne han jo gemme sig i det og bagefter, forsøgte han at kravle op i sengen inden den var redt færdig, sådan lige for at hjælpe mg lidt, tror jeg da;-)

Rigtig mange tror, at fordi vi bor på sådan et luksusskib, som hende her, så kommer der nok en tryllefe engang imellem og jævner skidtet for os og sørger for at fylde køleskabet og måske endda vasker vores tøj. Imens alt dette her sker, så sidder vi da bare på flybridgen og drikker sjusser og soler os og nyder det fede liv…Men her kan jeg så afsløre at det er så langt fra virkeligheden, som man overhovedet kan komme og derfor vil jeg da lige fortælle hvordan det foregår sådan på daglig basis!

Virkeligheden er nemlig lige den, at vi er nødt til at gøre rimeligt ofte rent – meget oftere end når man bor i et større hus – da vi lever på ret begrænset plads i forhold til, hvor store de fleste boliger er. Alt bliver bare støvet efter blot et par dage og selv om vi ikke går med sko inden døre, trænger her bare så hurtigt til en støvsugning, selvom jeg lige har gjort det;-) Køleskabet fylder heller ikke sig selv og det betyder at jeg ofte må til Føtex og proviantere (heldigvis har vi bilen herude, så det hjæper da lidt på det hele). Men da jeg f.eks. ikke kan købe en hel sæk køkkenrulle eller have lager af ret mange madvarer, så er det kun til et par dage af gangen at der handles.

Vores vasketøj kan jeg vaske her i havnens vaskeri, hvis det er meget nødvendigt, men ellers vasker jeg når vi alligevel er i Herning ind imellem, for det er bare nemmere end at stå i et vaskehus, hvor ens vasketøj nemt bliver blandet med andres og man skal sørge for at få det hele tørt inden andre har møvet sig ind i køen og snuppet tumbleren lige for næsen af en – under påskud af at de er tyskere – og derfor tydelig vist ikke aner hvad køkultur er for noget eller også lader som om de pludseligt er både døve og heller ikke taler fremmedsprog (læs: engelsk)😉 Næh, jeg vasker helst hjemme, selvom det så betyder at vi nogle gange må købe lidt ekstra nyt tøj;-)

Store rengøringsdag om bord på "Susie"
Det er så sjovt, synes Bobo!
Store rengøringsdag om bord på "Susie"
Det kan være en balancegang at skure dæk:-)
Store rengøringsdag om bord på "Susie"
Skal jeg hjælpe, Mor??
Store rengøringsdag om bord på "Susie"
Solen hjalp os rigtigt godt…

Men når så alt er vasket, skuret, poleret, støvsuget, pudset, købt ind og der er vasket tøj og sengetøj, S Å er det tid til at drikke sjusser på Fly!! Derfor er det også at jeg nogle gange lige Instagrammer eller Facebooker et par billeder, når vi nyder livet og læner os tilbage, for det er altså ikke noget som sker hver dag:-)

I søndags for eksempel efter den lange arbejdsdag, grillede vi lækkert lam og spiste salat til inden vi satte os foran Tv’et og så Håndbold-drengen vinde guld ved OL – det var en fed aften og der blev skålet i Champagne, hjembragt fra Skagen og livet blev nydt tilbagelænet, fordi vi havde fortjent det!!!

Store rengøringsdag om bord på "Susie"
Far griller!
Store rengøringsdag om bord på "Susie"
– og skærer for!
Store rengøringsdag om bord på "Susie"
JUBIIIIII !!! Vi vandt GULD i Herrehåndbold! Sikke en aften!

 

 

One Comment

  • Kirsten Michelsen

    Hej Tina,
    Nu har jeg fulgt dig på din blog i en lille måneds tid, og det er altså så hyggeligt. Jeg kan godt lide, at du skriver om så mange forskellige ting, gør det så levende, I tager iøvrigt også nogle rigtig gode billeder 😀

    Herligt billede af dig, hvor du fejrer Gulddrengene 😀

Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.