Skøn formiddag med alle mine kyllinger!
Skøn formiddag med alle mine kyllinger! Hvor havde jeg dog glædet mig længe til den formiddag vi havde sammen forleden – mine tre døtre og børnebørnene og jeg sammen i et par timer for at hygge-ose, handle lidt og spise frokost sammen inden vi igen alle skulle hver til sit 🙂 Det er bare så vildt hvor meget de to Guldklumper vokser og udvikler sig for hver eneste gang jeg ser dem. Nu er det jo ikke nogen stor forkromet hemmelighed, at jeg slet ikke ser de to rollinger så meget som jeg gerne ville, men vi har jo alle så travlt hele tiden og Rene og jeg er enten i Spanien eller på vores skib, så hvis ikke vi engang imellem stopper op og prioriterer anderledes, så går der alt for lang tid imellem at vi ser familien! Måneder, sgu, sommetider!! Så der er blevet omprioriteret lidt her efter vi kom hjem fra Malaga, hvilket betyder lidt mere familie-tid sådan generelt.
Nå men, vi fik da hygget igennem forleden og sluttede af med en V I R K E L I G lækker brunch/frokost hos Cafe Fry. Manner, jeg har sjældent set så velassorteret en brunchtallerken til så billig en penge – der kommer jeg helt sikkert igen, for jeg elsker når ting ikke er for dyre og man samtidig for noget ekstra;-)
Prinsesse Izabell og Lille a havde en fest med at give high-five til tjeneren og spise alt frugt, nutella og pynt fra min og Moster’s tallerkner i stedet for at spise deres eget mad, som ivrigt var pastaskruer og kyllingenuggets (hvad ser mere kedeligt ud på en tallerken end de to ingredienser U D E N pynt eller noget??). Så det blev besluttet, at de to fremadrettet bestiller brunchtallerkner i stedet for kedeligt ‘børnemad’…..