Bobos dagbog

Se vores “vandhund” efter en gåtur i parken

Se vores "vandhund" efter en gåtur i parken
Vandhund til tørre

Se vores “vandhund” efter en tur i parken. Han er bare så cute og den allerdygtigste lille hund vi nogensinde har mødt:-)

Forleden aften gik vi tur med ham, selvom det øs-sjask-regnede og han elskede det. Lige da vi kom indenfor i parken, slap Rene ham løs så han kunne få lov at suse rundt uden snor, for det er han helt vild med, især når der er græs (egentlig burde han ikke være en skibshund man en campinghund, sådan som han elsker græsplæner;-)). Han fræsede rundt og rundt om os, sådan lidt Border Collie-agtigt, du ved, ‘jeg samler lige flokken’….

Og der var jo virkeligt meget vådt, som i sjaksvådt, overalt og vandpytter og løst græs og sand og jord og pu ha, som han så ud. Der var slet ingen vej udenom et bad – hans allerførste bad hos os – da vi kom hjem igen! Den eneste gang han har været i bad efter vi fik ham, var hos hundefrisøren for over en måned siden, så vi var lidt usikre på hans reaktion.

Men han elskede det fra første vandstråle! Han stornød simpelthen sit bad og var så stille og stod så fint, mens han blev sæbet ind med BB økologisk hvalpeshampoo og skyllet efterfølgende. Shampoo’en fk vi hos hans frisør, da han var der og den virker rigtig lækker og så er det rart at vide, at der ikke er underlige ting tilsat, ikke?

Efter badet skulle han tørres og jeg fandt føntørren frem, som han faktisk ikke virker bange for, når jeg bruger den til mig selv, men alligevel kan man jo aldrig vide, når han mærker den varme luft, vel? Men hold nu op, hvor han overraskede igen ved at rulle han rundt i håndklædet som en tosse og syntes at det var noget nær de fedeste han i sit liv havde oplevet:-) SÅ dejligt, for nu er der ingen hindring for at han må grise sig til på gåturene, når det er så nemt at bade og tørre ham, den lille vandhund….Hvor har vi været heldige med ham og hans dejligt nervefaste sind, kunne ikke ønske os en bedre lille skibshund:-)

Er han ikke bare over-nuser?

Se vores "vandhund" efter en gåtur i parken
Dejlig aften i parken
Se vores "vandhund" efter en gåtur i parken
Der er ikke meget hund
Se vores "vandhund" efter en gåtur i parken
Så rulles der under den varme luft!

Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.