Sandgaarden, den stille lykke ved at være hjemme
Sandgaarden, den stille lykke ved at være hjemme.
Der er noget helt særligt ved at vågne op her på Sandgaarden. Midt i vores lille landsby, hvor vi kun er omkring 250 indbyggere og hvor livet går sin gang i et tempo, som passer mig rigtig godt.
Jeg elsker simpelthen at bo her. Og selvom jeg holder utrolig meget af at rejse, opleve verden og tilbringe tid ombord på vores skib, så er der noget særligt ved at komme hjem til Sandgaarden. Det vil jeg ikke undvære for noget i verden.
Her er ro. Her er plads. Og her er en hverdag, som jeg holder mere og mere af.
Morgenstunden er min egen
Noget af det første, jeg gør om morgenen, er at gå ud til hønsene med lidt rester fra køkkenet. Det er blevet et af de små ritualer, som jeg virkelig nyder og som på sin egen beskedne måde er med til at gøre mine dage gode.
Hønsene kommer mig forventningsfulde i møde. Mens de ivrigt undersøger dagens servering, står jeg bare et øjeblik og kigger ud over haven. Jeg trækker vejret helt ned i lungerne og mærker den vidunderlige ro.
Ingen trafikstøj, ingen mennesker, der haster forbi og ingen forventninger om, at jeg skal nå noget bestemt lige nu. Bare frisk luft, naturen og en flok høns, der heldigvis mener, at dagens vigtigste begivenhed er indtruffet.
Det er sådan nogle øjeblikke, der minder mig om, hvor lidt der egentlig skal til for at føle sig privilegeret og lykkelig.
En hverdag med plads til mig selv
I annekset har jeg indrettet mig, så jeg også kan træne derovre og det gør jeg stort set hver formiddag. Det er blevet en dejlig fast del af min hverdag, som jeg prioriterer højt. Både fordi jeg gerne vil passe godt på min krop og fordi mig stakkels ødelagte ryg ganske enkelt har det bedre, når jeg får bevæget mig.
Resten af dagen går ofte med lidt af hvert. Der er altid noget at tage sig til på en ejendom som vores og jeg holder faktisk meget af at gå rundt og hygge mig med de forskellige gøremål.
Lidt i haven, lidt indenfor, måske noget der skal males, flyttes, pyntes eller bare have en kærlig hånd. Og indimellem en kop kaffe, hvor jeg sætter mig og nyder, at jeg ikke behøver at have travlt. Det betyder så ikke, at vi aldrig har travlt, for selvfølgelig har vi også vores arbejde, aftaler og forpligtelser. Men vi har efterhånden indrettet vores liv sådan, at der er langt mere plads til selv at bestemme, hvordan dagene skal bruges.
Og den frihed sætter jeg umådelig stor pris på. Jeg er hver eneste dag meget taknemmelig for, at det kan lade sig gøre.
Efteråret har klædt Sandgaarden på
Lige nu er haven noget af det smukkeste. Træerne har skiftet farve, og jorden er dækket af efterårsblade i alle tænkelige nuancer af gult, orange, brunt og rødlig
Jeg ved godt, at bladene på et tidspunkt skal samles sammen. Men det har Rene heldigvis styr på og klarer rigtigt flot og hurtigt med sin dertil indrettede maskinpark. Men ja, der følger en del arbejde med at have en stor have, men lige nu nyder vi det bare. For hvor er det dog smukt. Der er noget næsten eventyrligt over efteråret, når solen står lavt, luften er kølig, og haven langsomt begynder at gøre sig klar til vinteren.
Jeg holder af alle årstiderne her på Sandgaarden, men efteråret kan altså noget særligt. Måske fordi det helt naturligt inviterer til at sætte tempoet lidt ned og begynde at vende opmærksomheden mod livet inden døre.
Og det passer jo ganske glimrende med, at jeg så småt er begyndt at tænke på julen, ikke?
Nu begynder juleforberedelserne
Jeg er allerede i gang med at forberede december og jeg kan mærke, at jeg glæder mig. Ikke fordi alt skal være perfekt eller fordi huset absolut skal ligne et julemagasin. Men fordi jeg elsker den stemning, der langsomt breder sig, når julen nærmer sig.
Jeg elsker, at finde julepynten frem, overveje hvor der skal være lys og gran, gøre alt lidt ekstra hyggeligt både ude og inde. Jeg begynder at glæde mig til de mennesker, vi skal være sammen med.
Jeg synes faktisk, at forventningens glæde er en stor del af julen. Og derfor begynder jeg gerne i god tid, så jeg kan nyde forberedelserne i stedet for at stresse over dem.
Sandgaarden er dejlig hele året, men når vintermørket sænker sig, og lysene begynder at funkle i vinduerne, får stedet en helt særlig atmosfære.
Lykkelig lige her
Jeg har oplevet meget og boet forskellige steder i verden, og jeg elsker stadig at rejse, opleve nye steder og få nye indtryk. Den del af mig forsvinder nok aldrig. Men jeg er også blevet mere og mere bevidst om, hvor stor en værdi der ligger i at have et hjem og en hverdag, som man virkelig holder af.
For er det ikke i virkeligheden noget af det fineste, vi kan opnå? At være lykkelige i vores helt almindelige hverdag. At nyde det sted, vi bor, de mennesker, vi deler livet med og alle de små ting, som tilsammen udgør størstedelen af vores liv.
Jeg synes, der er noget utrolig befriende ved ikke hele tiden at længes efter noget andet. Ikke at skulle vente på weekenden, ferien eller den næste store oplevelse for at føle, at livet er dejligt. Men at kunne stå en ganske almindelig tirsdag formiddag med jord under neglene, høns der ‘snakker’ og en have fuld af nedfaldne blade og tænke, at lige her, lige nu, er livet faktisk præcis, som jeg gerne vil have det.
Livet er godt her
Det betyder selvfølgelig ikke, at alle dage er lige fantastiske eller at livet ikke også byder på bekymringer og besværligheder. Men måske er lykken netop ikke et liv uden problemer, men et liv, hvor man midt i det hele stadig kan mærke glæden ved at være til. Jeg tror, vi nogle gange kommer til at forbinde det gode liv med alt det ekstraordinære. De store rejser, de særlige oplevelser og alt det, vi kan fortælle om bagefter. Og jeg elsker bestemt også den slags.
Men livet består jo først og fremmest af alle de ganske almindelige dage og hvis man kan finde lykken og glæden i dem, så har man efter min mening fundet noget virkelig værdifuldt. Og det er nok i virkeligheden sådan, jeg har det med Sandgaarden. Jeg elsker ikke kun stedet for dets smukke omgivelser, men også for det liv, vi lever her.
For hvor er det egentlig dejligt at være nået til et sted i livet, hvor hverdagen ikke bare er noget, der skal overstås mellem alle oplevelserne, men er blevet en af de allerstørste glæder i sig selv.
Her er jeg hjemme og her er jeg lykkelig
Når jeg i morgen tidlig igen går ud til hønsene med lidt rester fra køkkenet, trækker den friske novemberluft helt ned i lungerne og kigger ud over vores dejlige Sandgaarden, så ved jeg, at den samme følelse vil melde sig, som den gør alle de andre morgener. En stille glæde over at være lige her. Over at have et sted, hvor jeg føler mig hjemme og hvor selv de mest almindelige dage har noget særligt at byde på.
Jeg ved godt, at livet ikke altid er lutter idyl, heller ikke her på Sandgaarden. Men jeg elsker vores hjem, vores lille landsby og den hverdag, vi har skabt os. Og jeg nyder den, mens jeg har den, for jeg ved også, at intet i livet er en selvfølge.
Jeg har faktisk tidligere skrevet om, hvorvidt man kan blive lykkelig, sådan rigtigt. Og jo ældre jeg bliver, jo mere overbevist er jeg om, at lykken ofte findes i de helt almindelige dage, som vi måske ikke altid tænker så meget over, mens vi lever dem.
Jeg behøver ikke, at der sker noget særligt hver eneste dag. For det særlige er jo, at jeg holder så meget af de dage, jeg har.
Kram Tina/Mormormedstiletter ❤️
Hvornår er du lykkelig?








