Osso Buco – mad med kærlighed ‘italian way’

Så blev det ogå min tur til at flashe en madopskrift:-) Synes ellers tit det er lidt træls med alle de tusindvis af opskrifter på alle mulige retter frembragt i henhold til en eller anden åndet diæt eller underlig kostplan, men pyt nu med det, for jeg har fundet en madblog, som jeg aldrig har set før og den er GOD! Skrevet af en mand til med:-)
Det er ærligt talt forfriskende, at han ikke er frelst med hensyn til mad og så er billederne bare fantastiske, så mundvandet løber….
Han laver forresten også mad hos dig mod bestilling, hvis du lige står og mangler en kok, men han bor på Sjælland og det betyder i hvert tilfælde at jeg ikke lige bestiller ham, MEN så er det jo godt at jeg selv kan lave maden efter hans opskrifter, ikke?
I weekenden kommer Kaptajnen jo hjem fra en længere rejse og så har jeg lovet at lave en af hans favorit retter, Osso Buco! Opskriftet her fra Madetmere.dk har jeg prøvet før og den er himmelsk, tidskrævende, men himmelsk, så derfor er mit råd, hvs du tænker at gå i gang med en omgang af den italienske gude ret – Lav nu rigeligt!! – for når du er færdig med at spise, ville du ønske at du først skulle til at starte og så er det jo vidunderligt, at man lige har til en dag mere, ik’?


Det eneste jeg mangler for at jeg synes det er 120% perfekt er en ny gryde, du ved, sådan en rigtig lækker en, gene Le Creuset i en eller anden cremet farvet, så retten tager sig endnu mere delikat ud;-)
Mon Kaptajnen kan lide maden?
Ha’ en dejlig fredag-den-4.-december-aften:-)