Livets gang

Natsejlads – den allerførste gang…og Klassisk Race!

IMG_2275

IMG_2277

I den forgangne weekend inviterede vi et hold venner med på en lille hyggetur til Sønderborg og nu tror du sikkert, at vi aldrig sejler andre steder hen:-) Men fakta er at vi afventer at få monteret autopilot på båden og indtil den er monteret og kalibreret og så videre, har vi valgt kun at tage på småture OG det er ikke fordi vi ikke gider sejle selv, men det er unægteligt meget nemmere og mere afslappende, når Autopiloten klarer opgaven.

Nå, men vi vidste godt at der var Klassisk Race i Åbenrå i lørdags, men hvad vi ikke vidste var at det startede i Flensborg torsdag, kom til Sønderborg fredag for så at slutte i Åbenrå lørdag. Det var meget heldigt for vores venner, for så fik de den ekstra oplevelse med. Den gamle havn i Sønderborg var fyldt med gamle træskibe – det ene flottere end det andet. Vi kunne ikke få plads inde ved kajen, så vi lå udenpå 4 træskibe med “Susie” og måtte så kravle ind over de andre for at komme i land – meget hyggeligt at hilse på sejlerne undervejs ind:-)

IMG_2278

Vi gik en tur på havnen og kiggede på alle skibene og løjerne og spiste på vores yndlings sted OX-EN. Da vi var lidt sent færdige med at spise nåede det at blive skumring inden vi fandt tilbage til båden, men vi skyndte os, for vi havde jo broen at tage hensyn til (den åbner hver halve time i sommerhalvåret – troede vi!). Kl. lidt i 21 var vi ude i bassinet og klar til at sejle under så snart broen åbnede – men det gjorde den bare slet ikke!

Hmmmm, vi SKULLe hjem til Åbenrå, for vores gæster havde en aftale tidligt lørdag hjemme i det midtjyske, så gode råd var dyre og vi ringede til “Bro-passeren”, som lovede at broen nok skulle blive åbent kl. 21.30. Det blev den så heller ikke og vi ringede igen…Denne gang blev vi lovet at broen ville gå op kl. 21.55 og kort tid efter kunne vi se at lystavlen viste 21.55, som næste åbningstidspunkt:-) Pyyyh…MEN nu var det så også blevet helt mørkt og vi havde aldrig sejlet i denne her båd i mørke så vi var spændte…

image

image

Det blev en fantastisk natsejlads…at opleve havet på den måde, i fuldmåne og næste blikstille midt om natten – det er ganske enkelt helt pragtfuldt og bestemt ikke sidste gang vi prøver det:-)

 

 

 

 

Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinrssyoutubeinstagrammail

Hej! Tak fordi du har lyst til at læse med her hos mig. Jeg er Tina og jeg elsker livet - med tid til livet! Jeg er gift med Rene, mor til tre, mormor til tre, hundemor til Skibshunden Bobo, bor og arbejder i det midtjyske og i det spanske...! Jeg lever mest, når jeg kan se og dufte havet eller når jeg oplever, sammen med de mennesker jeg holder af...! Blogger meget og taler ligeså meget. Er temmelig husligt anlagt og har et højt energi niveau og så er jeg egentlig godt tilfreds med det hele...

One Comment

Jeg vil elske, at du kommenterer mit indlæg her:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: