Mandag er snart til ende og et nyt lille projekt er begyndt

Jeg holder jo ligeså meget af mandagen som af alle de øvrige dage i ugen og denne mandag er da heller ingen undtagelse:-)
Hvad brugte jeg så mandagen på? Jo, jeg har jo det her heftige stykke rugbrøds-arbejde, som består i at få digitaliseret en masse data her i firmaet og få gjort arbejdsgangene lidt lettere i hverdagen for os allesammen og det projekt går egentligt meget godt, forstået derhen at jeg snart er færdig med det. Projektet har jeg jo haft kørende sideløbende med at jeg har lavet ny hjemmeside og alle de andre sjove ting, som blev tildelt mig for efterhånden et godt stykke tid siden nu – og jeg har virkeligt stornydt at gå på arbejde hver dag, det er så fedt at se tingene tage form og se at de virker og bliver til fornøjelse for alle:-)
Nu har jeg så tilranet mig endnu et lille fint projekt, som skal køre sideløbende med alle de andre opgaver jeg har, nemlig, at opdatere vores udlejnings-værelser, sådan at de bliver tidssvarende og ekstra lækre at overnatte i for vores gæster og se, det er jo lige mig. Jeg elsker at indrette og sammensætte på nye måder, at bytte rundt på billeder og andet, så det bliver mere harmonisk at være i, så DET projekt er jeg gået ind i med krum hals i dag.
Startede med at køre i Idemøbler købe lidt nye møbler og små fine ting at blande imellem de gamle…






Jeg fandt nogle rigtigt fine ting, synes jeg selv – og så lige er sofabord og en reol og lidt mere pynt, som du får at se senere. Når det hele er ankommet i næste uge, skal der indrettes og derefter skal soverummet opdateres med nye puder, sengetæppe og så videre….og så skal det knipses fotos! Glæder mig til at vise det færdige resultat frem, for det bliver mega-fint er jeg sikker på:-)