Løbe, løbe, løbe – nu løber jeg ikke længere!
Løbe, løbe, løbe – nu løber jeg ikke længere!
Og hvorfor så ikke det? FORDI, jeg får ondt i benene og i anklerne, ØV! Jeg var endda så glad for at jeg endeligt havde lært at løbe, både interval og at bygge langsomt op, så jeg kunne holde til at løb langt.’
Hvis du har fulgt med herinde det seneste års tid, vil du vide, at jeg sidste sensommer lærte mig løbekunstens glæder og sorger på den hårde måde og jeg var simpelthen SÅ stolt, da jeg havde afsluttet 3 måneders intensiv træning og endte med at kune løbe 5 kilometer på ca. 30 minutter:-) Kan du huske det?
Jeg har jo altid godt vidst at mine ben ikke var så gode til at udholde de store belastninger – under mine 3 graviditeter fik jeg det i hvert tilfælde bekræftet – så det er ikke kommet bag på mig, at jeg her til morgen efter en ‘lille’ bitte løbetur for første gang i et par måneder (3 km) fik ømme ankler og lidt træge knæ og nu har jeg så besluttet at det skal være slut. Slut med at forsøge igen og igen, når jeg nu godt ved at det ikke holder og når jeg nu har købt mig en supercykel, så skulle pokker da stå i at jeg ikke bruger den;-)
Så nu er det op på cyklen og afsted eller i FW eller måske bare en god, meget lang gåtur, ligesom vi gjorde i Malaga, for det var skisme dejligt:-) og heldigvis kan man jo også GÅ i løbe-sko
One Comment
Pingback: