En Skibshunds dagbog – 4.
En Skibshunds dagbog – 4. Nu er jeg sådan cirka 5 måneder gammel og kender godt mine forældre og er het tryg her hos dem. Nogle gange når vi har sejlet lang tid og haft gæster eller hvis min bedste ven, Cilla, har været her bliver jeg helt vildt træt og kryber i flyverskjul bagved nogle puder, så jeg kan få sover uden at nogen forstyrrer mig. Det er bare så dejligt:-)
Min far øver med mig, så jeg kan lære at opføre mig som en velopdragen hund. For eksempel skal jeg sidde pænt inden jeg må få en godbid og det sidste jeg har lært er at give pote, når han spørger om det og det kan jeg sagtens. Jeg kan også lære meget mere, men det må min mor og far selv finde ud af, for jeg har det altså fint uden at give pote og sidde smukt….
Nu er jeg også blevet klippet i en smart frisure, som er mega dejligt her om sommeren. Jeg har 70’er bukser med svaj og synes egentlig selv at det klæder mig ret godt. Pigerne er også ret vilde med mig, selvom jeg kun er en teenager i knallertalderen;-)
Har du lyst til at følge mere med i min udvikling og i mine eventyr, så husk at klikke herind på bloggen igen næste uge:)
Ha’ det fantastisk indtil da – V U F!