Efter en lang pause…

Somme tider er man nødt til at tage en pause – for ligesom at få pusten igen, ikke? Jeg ved at du kender fornemmelsen? Du ved, en slapper på bænken for lige at sortere i indtrykkene….

Sådan en tid har det været for mig siden jeg flyttede tilbage til det midtjyske. Jeg har stornydt at være tilbage hos mine børn og børnebørn, at følge med i Izabell og Augusth’s liv.

Prinsesse Izabell er trådt i sin mors fodspor og er startet med at gå til ridning på trods af at alle har frarådet det, da vi “gamle” jo ret tydeligt husker hvor meget tid hestene tager fra alt andet man gerne vil foretage sig som familie, MEN hvad gør mor og far, når det eneste prinsessen ønsker sig er at ride “rigtigt”, med ridehjelm og støvler og at få lov at strigle en pony….

Lille  prins Augusth går nu og er mega stolt når han stolprer afsted på sine små ben? Han er stadig den samme blide og dejlige lille fyr, som hviler skønt i sig selv.

Michelle bor nu ude øst på med sin kæreste, imens hun læser, så det næste  års tid må jeg undvære hende i hverdagen, men det går også. Fordi jeg ved at hun har lige præcist det liv, hun ønsker sig…

Den Yngste er så sej! Hun studerer og arbejder og nyder sin ungdom…

Og moren? Mormoren? Med stiletterne? 

Jo, hun har det helt igennem  fantastisk?

Jeg elsker mit liv!

“Den som tør at miste fodfæste for en stund……”

Jsg føler mig så vanvittigt priviligeret, når jeg vågner hver morgen….

Jeg får brugt både stiletter og gummistøvler og jeg elsker det?

Nu ved jeg at du er blevet lidt nysgerrig – og med rette, men nu får du ikke mere…Jeg vender tilbage meget snart…

Laters, Baby?