Chokolade-årene – den bedste alder!
Chokolade-årene – den bedste alder!
Det her sted i livet…
At være det her sted i livet, hvor jeg er lige nu, føles som den allerbedste alder, jeg har været i. Når jeg kigger mig tilbage, ser jeg et liv fyldt med masser af opgaver og udfordringer, som er blevet løst en ad gangen – ja, nogle gange flere ad gangen. Ikke sådan at forså, at mit liv har været op ad bakke hele vejen, slet ikke. Det var lige nogle år indimellem, hvor det var ret meget op ad bakke, men ellers har det indtil nu været sådan frisk fremad med 120 km i timen.
Og jeg har nydt hvert sekund!! Jeg kalder de her dejlige år efter 50, for Chokolade-årene. Men hvad er chokolade-årene egentligt for nogle år og især, hvad er de for mig?
@schokoladenjahre
Jeg faldt for et stykke tid siden over en skøn dame på Instagram, som kalder sig @schokoladenjahre. Hun er livsstilsblogger med et on-line magasin, som henvender sig mest til kvinder på +45. Hun er skøn at følge, fordi hendes billeder er lækre og at hun er en tyskfødt moden kvinde, som har været ude omkring i verden og har boet i bl.a. Italien, ses tydeligt på hendes blog og Insta-profil. Lækker kvinde med en god smag.
Men det er egentlig ikke, for at reklamere for hendes blog og Insta profil, at jeg skriver om hende. Det er mere fordi, at jeg, da jeg første gang så hendes profil, straks tænkte ‘Chokolade-årene’ – fedt navn. Og selvfølgelig er det da det, som livet efter 50 år, skal betegnes som.
Taknemmelig for mit liv
Chokolade-år! Det er da Chokolade-år. Nu er der masser af nydelse og godt liv, knapt så meget arbejde. Og nu må jeg jo godt. Spise chokolade, når jeg vil. Ingen børn ser det. Jeg bestemmer selv over chokoladen. Det må da være den bedste tid i livet.
Jeg er enormt taknemmelig for det liv jeg har haft indtil nu og mine ambitioner går blandt andet i retning af mere dejligt liv, med tid til livet. Vi har en fantastisk balance mellem job og fritid, sådan at begge dele er blandet sammen og vi gør det, som skal gøres arbejdsmæssigt i skøn mix med fritiden. Det vil sige, at vi nogen gange vælger at holde fri på en mandag, men så har vi måske også arbejdet om søndagen.
Hvor jeg er i livet nu, giver det nære mere mening. Min mand, vores familier og gode venner er mere betydningsfulde eller ligestillet med mit job. De jobmæssige ambitioner jeg havde for få år sidener nu erstattet, af andre ambitioner eller planer, om man kan sige det. På det mere nære plan.
Til til det nære
Nu om dage nyder jeg, at lære at bage glutenfrit og at fodre mine høns. Jeg elsker at være i haven og pille ukrudt op og klippe buske og nusse rundt. Når vi inviteretr gæster bruger jeg vild meget tid på at forberede det, med planlægning af menu og forbereder alt i god tid. Kort sagt så er jeg endnu mere vild med hjemlige sysler, end jeg har været nogensinde før.
I denne her alder værdsætter jeg også, at have rigtig god tid til mig selv Også meget mere end jeg har gjort for. Det er så også nødvendigt, for tingene tager altså mere tid en for 10 år siden. Der skal mere til for at jeg stadig kan føle, at jeg holder mig selv godt nok ved lige. Der skal seriøst mere spartel til, altså;-)
Det er skønt, at have tid til træning hver dag (eller næsten), at bruge god tid på pleje af hår, hud, fødder, negle. At indkøbe og forberede godt, hjemmelavet og sundt mad, tager seriøst også lang tid. Jeg har slet ikke tid til, at have et udfordrende arbejde mere.
Masser af livserfaring
Jeg nyder faktisk, at jeg er i Chokolade-årene nu. Jeg er et sted i mit liv, hvor jeg ikke længere frygter at blive ældre. Jeg har lært mig, at se min alder som et kæmpe PLUS. Jeg har masser af livserfaring, som kan bruges konstruktivt. Jeg plejer, at sige at jeg har lige så meget livserfaring, som en 90-årig (og jeg er kun 57). Hvorfor, kan I jo læse mere om f.eks. her eller her.
Jeg ved hvem, jeg er. Jeg er ikke bange for at tabe ansigt. Jeg har nu (næsten) lært at sige fra, når mine grænser er ved at blive overskredet, at være bestemt, samtidig med at jeg er (forsøger at være) mild og forstående.
Jeg har accepteret, at ting indimellem bare sker, uden at jeg har indflydelse på det eller kontrol over det. Jeg ved nu, at tiden bare skal gå, så falder tingene på plads af sig selv. Jeg er faldet til ro i min krop, elsker min krop, selvom den er begynt at knirke lidt og også er blevet mere fyldig sine steder. PYT, jeg er helt i orden, som jeg er.
Ingen bekymringer mere
Jeg er holdt op med at bekymre mig (ret meget), for de fleste bekymringer bliver jo i virkeligheden aldrig til noget. Så det er bare spild af god tid og giver en masse ondt i maven og søvnlæse nætter og om I alle ved, så er søvnen særdeles vigtig, især nu hvor linjerne skal holdes fra døren.
Jeg nyder roen i mit liv, den ro som endelig er ved at indfinde sig efter alle årene med fuld fart på livet, med først børn og siden karriere med en fyldt kalender. Udsigten til lange uger fyldt med møder og 1000 arbejdsopgver, er ikke længere et must for mig. Hellere en tom kalender, faktisk, for det betyder, at jeg har alt min tid for mig selv…
Jeg ved, hvad jeg kan og står for og ved også, at jeg aldrig stopper med at lære og med at udvide min horisont. Jeg bliver aldrig træt af projekter, dog nu selvvalgte af slagsen;-)
Jeg tror på, at smil, grin, det at ha’ det sjovt, at engagere sig og skabe gode kontakter, er essentielt, når man skal ældes med ynde. Det er virkeligt vigtigt, at holde kontakt til de venner, der vil mig det bedste – og gå en stor bue uden om de bekendtskaber, der dræner mig for energi og livsglæde. Jeg forsøger, at tilrane mig så meget god energi, som muligt – og det smitter jo, som bekendt!
Tag ikke dig selv alt for alvorligt og TAK til min mand
I min alder skal man ikke tage hverken sig selv eller verden alt for alvorligt. Der vil altid være udfordringer, men derfor behøver vi ikke at dvæle ved dem konstant. Det er vigtigt, ikke kun at lede efter hullerne i osten. Vi vælger jo selv.
For mig er det også vigtigt hver dag, at huske at skønne på, at jeg så mega heldig at have mødt min livsledsager, som deler livsindstilling med mig og som i høj grad er medvirkende til at jeg kan leve sådan er liv i frihed og med tid til livet, ssammen med ham.
Det vil jeg for evigt være ham taknemmelig for!
Chokolade-årene – det er nu! Husk at nyde dem, for de bliver ikke genudsendt!
Er du også i Chokolade-årene?
Måske kan du også lide
Verdens bedste arbejdsplads er min arbejdsplads!
Siden sidst + Laura Thomsen, igen!
One Comment
Marianne Miller
Knap nok – runder chokoladeårtiet til februar, men bliver da helt glad af at læse din post ? kan sagtens genkende at stå på tærsklen til det, du beskriver (har dog stadig hjemmeboende børn og “fuld bedrift” med katte og hund osv.)…