Bryllup nummer “to”

Jamen, jeg har jo lovet at vise lidt mere fra de festlige bryllupsdage i Vietnam og her kommer lige en snas fra dag to.
Bryllup nummer “to” foregik i landsbyen, hvor også vi boede, helt ude ved stranden på et slags kulturhus/center i byen og var rigtigt flot. Her var den nærmeste familie og hele landsbyen inviteret og tænk, vi var over 300 mennesker!
Festen blev skudt igang af søde dansepiger og drenge, derefter bogstaveligt talt med en slags kæmpe bordbomber fylt med konfetti-glimmer og derefter skulle der hældes champagne op i 50 glas – på en gang – I ved, sådan en pyramide opstilling OG skæres bryllupskage og heldigvis klarede brudeparret det helt superflot, så de har garanteret et langt og lykkeligt liv foran sig:-)

Da langt de fleste kører scooter i Vietnam, var der selvsagt propfyldt på parkeringspladsen.

Der er gjort rigtigt meget mere ud af et bryllup hernede end vi er vant til og det er sådan nærmest helt show-agtigt, virkeligt fantastisk:-)

Ved indgangen til lokalerne sidder nogle veninder og tager imod gæsterne og gaverne.

Brudeparret og deres forældre sad faktisk ikke ned under festen, da de skulle rundt og hilse personligt på hver en gæst i følge vietnamesisk skik. Ved vert bord hilser og skåler brudeparret og deres forældre med hver enkelt gæst og råber meget højt “Yo”, som betyder “skål”. Her er det så man ikke skal falde i fælden med at drikke for store slurke, når der er over 200 gæster;-) Heldigvis drikker de mest øl med isterninger i, ja, I læste rigtigt, med isterninger i, men det er meget smart for så bliver man da knapt så beruset på turen rundt…
Det var vist ret udmattende for brudeparret og forældrene…men hyggeligt for gæsterne:-)