Afrika - mit eventyr

Botswana – et land i udvikling

62db2bd9aeb42a1d7b760625e3cb8d64
Botswana er som jeg tidligere har fortalt, et land i en rivende udvikling og grunden til at det går fremad (set med europæiske øjen) for landet og befolkningen ses på billedet herover…og hvad er dette???

Jo, det er såmænd en diamant-mine, set fra oven. Denne hedder Jwaneng og er Botswanas betydeligste og ejes af  Debswana, som er verdens største diamantvirksomhed og som stadig ejes af lander selv, altså ikke af udenlandske firmer, hvilket er ret vigtigt! Der er masser af miner i landet og mange af de andre producerer også godt, men den som trækker læsset er Jwaneng.

Minen åbnede i 1982 og er nu den rigeste diamantmine i verden. Den ligger i set syd-centrale Botswana, ca. 120 km vest for Gabs. Minen producerer 9.3 millioner tons om året. Mere specifikt for diamant-nørder, så producerede minen nu 11,5 millioner karat fra 2 millioner tons af sten i 2009, en fremgang man kan tage og føle på, ikke?

Dette er den altoverskyggende grund til at Boswana er er land i fremgang og at det går stærkt p.t.

Men nu gør rige diamantminer jo ikke arbejdet alene, for man skal jo forstå at forvalte de penge, som tjenes på den bedste måde for landet og befolkningen. Her har Botswana så heldigvis en fremragende præsident i disse år, Ian Khama, søn af den hedengangne Seretse Khama, som var den præsident, som fik landet sat fri i 60’erne og derfor lidt af en helgen i landet.

811c9483376429f262115836482c12a6
Han var en af tre ‘Chiefs’ – høvdinge – som styrede landet i begyndelsen efter frigørelsen fra England. Der er stadig mange hundreder ‘Chiefs’ i Botswana, men nu har de nærmest betydning som borgmestre eller politimestre i de forskellige byer om landsdele.

Men Ian Khama, den nuværende præsident er speciel på flere måder, bl.a. var hans mor hvid, britisk og skyld i at faren levede i mange år i England i en slags landflygtighed, da han ikke ville opgive sin kærligehed. Historien endte med at de kom til Botswana, fik Ian og levede lykkeligt. Ian Khama blev så som ung sendt til England for at blive uddannet og det er en væsentlig grund til at han i dag er i stand til at styre landet på en måde, som minder om den europæiske. Han har stadig stærke kontakter til Europa og sparrer meget med de forskellge kontakter.

10bb5aed3fa31e9c914a5cd451c36d77

e945ec503bff7fc9d3eca0554af15622

Som du kan se på billederne herover bliver mange af de tjente penge brugt på byggeri og det var da også derfor jeg rejste derned i sin tid, for at bygge huse:-)
Det sjove ved bygge-boomet er bare, at der mest bygges til regeringen. Aldrig har jeg set så mange regeringsbygninger i forhold til antallet af indbyggere i et land, 2,1 millioner mennesker og der ligger regeringsbygninger overalt og de fleste mennesker arbejder enten for regeringen eller bankerne…
Det er vanvittige kontrakster man ser i Botswana, når man lever i landet i en længere periode…Jeg mener se de fine bygninger og se så landsbyerne…
– og ikke at alle bor i lerhytter, men de eksisterer stadig og bliver brugt!
Det er meget underligt at besøge nogen i en lerhytte som har en generator til at oplade mobiltelefoner med!

Nå, nok for i dag – spørg endelig ind til mine indlæg!

Facebooktwitterpinterestlinkedinrssyoutubeinstagrammail

Hej! Tak fordi du har lyst til at læse med her hos mig. Jeg er Tina og jeg elsker livet - med tid til livet! Jeg er gift med Rene, mor til tre, mormor til tre, hundemor til Skibshunden Bobo, bor og arbejder i det midtjyske og i det spanske...! Jeg lever mest, når jeg kan se og dufte havet eller når jeg oplever, sammen med de mennesker jeg holder af...! Blogger meget og taler ligeså meget. Er temmelig husligt anlagt og har et højt energi niveau og så er jeg egentlig godt tilfreds med det hele...

2 Comments

Jeg vil elske, at du kommenterer mit indlæg her:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: