Livsstil

Afslappede skønhedstips!

d0ccce2401e17082f0709b3230b63ca5
Afslappede skønhedstips

Afslappede skønhedstips – det er lige mig!

Jeg er modstander af alt for meget dybderensning, rulninger af den fine hud vi fra naturens hånd er udstyret med, tatovering af bryn og læber, botox og restylane og så alt det creme man skal smøre på i tre-trins-raketter og lade sidde om natten, så man skal sove stiv som et brædt på ryggen for ikke at fedte sengetøjet, nej, det er bare ikke mig. Jeg er meget bedre til at tage det afslappet, spise og drikke fornuftigt, motionere, så sveden transporterer urenhederne ud af min hud, derefter en let afvaskning og på med en eller anden fugtighedscreme, som ikke indehoder alt for meget gifttof, som f.eks. Urtekrams hudpleje produkter, som jeg er ret vild med – eller hvad med Avene som kan købes på enten det fysiske apotek eller webapoteket eller endda i supermarkederne i visse lande, heriblandt Spanien, hvor jeg køber produkterne sammen med mine dagligvarer, supernemt ik’?

Nu ved jeg godt at kosmetologer og andre vil sige, at så er produkterne nok ikke så gode og sunde og giftfrie, men ved du hvad, jeg tror at vi skal tage det mere afslappet på den front. Ikke at jeg ikke læser om alt det nye indenfor skønhedspleje og selfølgelig tænker jeg da over tilsætningsstoffer i mad og cremer m.m., men det er faktisk også derfor jeg trækker den modsatte vej, for jeg tænker lige at det har taget lidt overhånd…Nå, men i bund og grund er det jo den enkeltes egen beslutning og jeg dømmer ingen, respekterer stadig mine venner og døtre, selv om de får lavet lidt hist og pist, for det er jo deres valg, men jeg forbeholder mig ret til at sige om jeg bryder mig om det, hvis jeg altså bliver spurgt;-)

Når det så er sagt, så er der jo andet man skal optimere på, såsom ens øjenvipper og andre fokuspunkter og der blev jeg simpelthen så glad i morges, da jeg læste dette indlæg på Beautyspace.dk. Tænk! Jeg er ikke den eneste, som ikke er ret vild med falske vipper og som tænker at det må føle ubehageligt og også være skidt for min egne vipper. I stedet anbefalede hun Younique’s macara, som jeg da allerede har bestilt i formiddags og jeg skal selvfølgelig nok komme med min kommentar til, hvordan produktet er i brug og om jeg er hooked – altså, hvis det virkelig passer at man får lige så lange vipper som den smukke pige på billedet herunder:-)

aa1a1df1ed4b1ede480529410c0bb7df
Afslappede skønhedstips – Wauvv!

Jamen, hvad så med mine kunstige negle? Altså, de er jo nærmest hellige for mig og uanset hvad nogen siger, så kan jeg ikke leve uden – hænderne er jo vores fineste visitkort og bør derfor altid være velplejede og med 10 ens negle, lakerede eller med franske spidser…I love it! Men jeg tænker da over hvilken gele jeg bruger og er meget omhyggelig med altid at få den lavet af de bedste negle-piger;-)

Med denne lange svada skrevet, må jeg også sige at jeg faktisk er blevet ganske interesseret i hjemmelavede skønhedsprodukter, så det bliver nok det næste jeg kaster mig over. Du skal nok høre om det…senere. I mellemtiden vil jeg eksperimentere lidt og spise nogle sunde råvarer og drikke dejlige juicer, som også er godt for huden:-)

d317f12ee48146f03e4d5f8edd19e125
Luft og vand er de bedste skønhedstips

Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.