Slut på en dag i power shoppingens tegn!
Slut på en dag i power shoppingens tegn! Og her taler jeg ikke om at power shoppe beklædningsgenstande til hverken mig selv eller Rene, men derimod om at råshoppe nyt til vores skønne hus hernede i de Andalusiske bjerge. Vi havde ellers besluttet, at huset skulle udlejes hele sommeren og først til efteråret ville vi gå i gang med at sætte vores eget præg på stedet, men, som tidligere fortalt, så er vi sgu lidt impulsive og forleden dag på vores vej hjemad på Promenaden, kom vi forbi en rimelig lækker møbelbutik, der ejes af en svensk fyr, Per, som har flere danske ansatte. Fordi det var søndag måtte vi nøjes med at vindues-ose lidt og blev enige om at vi da vist hellere måtte kigge ind dagen efter, hvor der var åbent;-)
Det var en god plan, for det blev til et par timers shopping og helt nyt indbo til hele huset! Kæft, hvor var det sjovt og vildt og hvor har vi fået det fint og flot og mega cool, hvis vi selv skal sige det…Bagefter manglede vi jo stadig 4 kilometer hen til bilen, så der var ingen vej udenom – af sted i vandreskoene og vi nåede det lige til solnedgangen på ‘Strandkontoret’, hvor vi evaluerede på dagens høst over et glas koldt rosé og allerede glædede os til det ville blive leveret et par dage senere:-)
Hvid du lige tuner ind de næste par dage, så kommer der billeder fra huset, både F Ø R og E F T E R!
R E F U R B I S H E D