Sommeren kommer og alt gøres klart på Promenaden
Sommeren kommer og alt gøres klart på Promenaden. Sidste gang vi var på Bjerget i Andalusien – vi kom hjem forrige torsdag – var vi dernede i 12 dage og hver eneste dag skete der noget nyt nede ved vandet. Normalt har vi kun været dernede i vinterhalvåret, men nu bliver det jo hele året rundt vi kommer til at færdes dernede og så er det virkeligt sjovt at følge med i hvor langt de kommer med renoveringen af strandpromenaden, klargøring til sommerens ryk-ind af turister og alle de andre nye ting, som sker hele tiden dernede.
Det er også helt tydeligt at se om aftenen, når vi er ude at spise, for nu er gademusikanterne på banen igen og det er S Å hyggeligt at sidde for åbne vinduer og spise og klappe til musikken sammen med de andre gæster, både hvor vi selv sidder men sandelig også op i hele gaden – så skønt og livsbekræftende♥
I vores skønne, skønne Nerja står alting snorlige (men det gør det nu hele året) og om så jeg var der hver dag, så bliver jeg aldrig træt af den by – bare duftene og roen over indbyggerne og gæsterne – helt vidunderligt! Vi finder hele tiden nye, dejlige steder at spise, men der er jo også rigeligt med restauranter at tage af, så der varer nok nogle år inden vi har spist os igennem dem alle;-)
Selv i luften er der masser af aktivitet og en formiddag, da vi havde pitstop på promenaden og sad og nød kaffen, fik vi lige en opvisning fra luften – wauww, der var en pilot, som kunne flyve i loop og alt muligt og på et tidspunkt tegnede han et hjerte i luften – cool!!
2 Comments
VenterPaaVinBlog
Ser skønt ud – er lige hjemvendt fra Milano og gademusik i solen, er bare det hyggeligste 😀
– A
Tina Nymann
Velkommen hjem igen – Milano skulle også være helt perfekt i foråret, har jeg hørt….
Ååårrrhhh, gider godt snart de der 3185 km var overstået så JEG sad i solen og nød det:-)