Livsstil

Skagen – en by fyldt med lækkerier

Skagen - en by fyldt med lækkerier
Champagne gave til min søde kæreste

Skagen – en by fyldt med lækkerier og det er den virkelig. Seriøst så har jeg aldrig set så mange lækre butikker på sådan et lille område, som deroppe.

Nu skal I jo ikke tro, at bare fordi jeg skriver en hel masse om at sejle og hund og gåture, så er jeg holdt op med at gå med stiletter eller elske tøj, skønhedsprodukter eller mad og træning. Næh, jeg shopper virkelig så snart muligheden byder sig og det gør den jo ofte, når vi sejler rundt og virkelig ofte, når vi ligger i havnen i Marselisborg – vores nye hjemstavn!

Men hvis jeg lige hurtigt skal remse op, hvor jeg shopper i Skagen, så er der Pier 1 på havnen, hvor  man kan købe både tøj, sko, tasker m.m. og maritimt tilbehør og Ilse Jakobsen Hornbæk har butik på havnen i skagen. Her fandt jeg iøvrigt et par superfine sommerkjoler til billige penge. Den ene sort og fiks a la denne her og den anden kitfarvet og meget elegant – begge til nedsat pris, yes!

Sko, siger du?! Man kan finde mange par fine sko og støvler i byen. Jeg har f.eks. sådan et par helt vildt favorit sko i blå/hvide farver, som jeg bruger til alt og de var efterhånden blevet ret slidte, da de er i stof og ruskind. Jeg fik dem af Rene sidste sommer i Skagen og har jagtet et par magen til lige siden, da jeg jo vidste at tiden ville komme hvor de ikke kunne klare den mere. Jeg har faktisk haft min mor sendt i byen sidste efterår for at se om hun kunne finde dem til mig, men uden held. Så forleden aften da vi gik tur smuttede vi indenfor hos Slopkisten og lige inden vi skulle gå, siger vores unge mennesker sådan lidt henkastet at  “Dine blå/hvide sko står forresten nedenunder, mor”!! What!!! Er I da vimmer som jeg blev glad og jeg sprang ned ad trappen og tjekkede om de havde min størrelse…Det havde de! Sko købt, glad mormormedstiletter!

Skagen - en by fyldt med lækkerier
All time favorites!

Så er der alt det andet man har brug for på sådan en tur….F.eks. champagne! Der blev jeg jo efter et par dage nødt til at købe en gave til Rene. Ikke så meget på grund af at det var champagne (som jeg elsker:-)), men mere på grund af de drønflotte glas, som fulgte med flasken. De glas klæder skibet helt usansynligt godt skal jeg hilse og sige! De kom i en flot gaveæske med champagnen, som man kan se på billedet øverst i indlægget og jeg købte den hos Holte Vinlager, som pudsigt nok ligger en spytklat fra hvor vores skib lå i havnen;-) Ud over champagne og glas købte jeg det lækreste chutney til ost med forskellige smag – de har 1000 forskellige ca….En virkelig lækker butik som jeg kunne shoppe amok i mange gange:-)

Skagen - en by fyldt med lækkerier

Jo, jo, jeg fik skam shoppet i Skagen, ad flere omgange og det jeg har skrevet om her er kun lidt af hvad jeg i virkeligheden fandt af lækkerier deroppe, for allers bliver indlægget nok meget langt;-)

Ha’ en fortsat fantastisk dag!

Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.