Nytårsaften for to plus Hund
Nytårsaften for to plus Hund blev et H I T som bestemt skal gentages. Efter en ret festlig juleaften med gæster og hygge til ud på de små timer, var vi helt klar til en mere stille og rolig Nytårsaften for bare os to og lille Bobo. Vi vidste jo ikke på forhånd om han var ‘raketklar’, men havde dog en formodning om at han ikke lader sig anfægte af lidt knald og bang, for han er jo ret nervefast, den lille dreng:-) Alligevel havde vi ikke lyst til det helt store og dagens program blev lige så perefekt som vi havde tænkt det.
Fra morgenen blev der hygget ved computeren et par timer inden vi tog lidt pænt tøj på og kørte ned ad Bjerget til havnen, hvor der som altid var musik og hygge med kæmpe paella-pande og den sædvanlige, tip-top servering fra de søde personaler på El Camarote. Vi havde nogle rigtigt hyggelige timer U D E N Bobo (han er ikke til højt musik) og kørte derefter hjem til Skibshunden og begyndte at forberede aftensmaden, nedkøle Cava’en, dække et – med de for hånden værende effeketer – fint Nytårs bord og alt det der andet Nytårs-hyggelige man laver inden Majestæten går på nationalt TV kl. 18.
Således vel forberedt var vi klar da Dronningen gik igang og så gik det ellers sag i slag med maden og dejlige samtaler og derefter et slag kort, hvor jeg traditionen tro fik tæv!! Det der kortspil blev heldigvis stoppet, da Lukas Graham gav koncert og der blev skruet op for lyden, så vi kunne tage et par dansetrin;-) S Å gik Bobo i seng – selv ikke Lukas Graham kan han lide at høre halvhøjt – det lille pus!
Men han kom dog frem igen da klokken slog 00.00 og vi lod proppen springe på endnu en flaske og telefonerne begynde at ringe ind med glade unge og ældre fra Danmark, i den anden ende!! Vi er så priviligerede og er vildt taknemmelige over vores liv og vores nytårs fortsættere var ganske få og gik kun på, at vi fortsat skal sørge for, at have et fantastisk liv med hinanden og Bobo og vores dejlige familie:-)
Nytårs morgen var vi således meget friske – dog vågnede vi lidt senere end vi plejer – og startede dagen med lækkert tømmermands-mad, selvom vi slet ikke havde tømmermænd, men Mimosa eller Bellini, kan man jo altid drikke til morgenmaden og skinke og æg er en sikker vinder, ikke?
4 Comments
Anne
Var ikke helt klar over, hvor I “hører til” når I er i ES. Vi var kørt en tur til Nerjas drypstenshuler…faktisk fordi jeg tidligere havde læst dit indlæg om det. Og så holdt vi ind på vejen hjem til Mijas for at få lidt lækkert at spise…og det fik vi! 🙂 Frisk fisk er altså bare noget andet.
Tina Nymann
Jamen, vi hører til oppe på bjerget bag Algarrobo Costa og helt tæt ved pueblo’en, så Torre del Mar, Nerja og de der små byer er vores baghave;-)
Anne
Kan da se at den søde tjener var hende der serverede os en yderst delikat frisk grillet fisk den anden dag 🙂 det var så lækker mad der!
admin
Ejjjj, hvor pudsigt…du skulle da lige have givet en besked, så kunne vi have hilst på hinanden ‘live’?