Når to verdenssyn mødes – hvorfor jeg vælger det holistiske?
Når to verdenssyn mødes – hvorfor jeg vælger det holistiske?
Da jeg fik diagnosen knogleskørhed, trådte jeg ind i et landskab, hvor to meget forskellige måder at se kroppen på stod side om side. På den ene side det klassiske, medicinske verdenssyn. På den anden side en holistisk forståelse af, hvordan kroppen fungerer som helhed.
Jeg havde aldrig forestillet mig, at min egen rejse skulle gøre forskellen mellem de to så tydelig for mig.
Traditionel tilgang: En logisk start – men en svær rejse
Jeg begyndte, som de fleste gør, i det medicinske spor. Her handler knogleskørhed primært om knoglernes tæthed. Det handler om scanninger, tal, kontrolbesøg og medicin, der skal påvirke den biologiske proces direkte.
Her blev systemets blinde vinkel meget tydelig for mig:
Mellem 500-700.000 personer – alene her i Danmark – skønnes at have knogleskørhed og af dem er ikke alle jo diagnosticerede og bliver der heller aldrig. Men de som får diagnosen oplever, at. de bliver sygeliggjorte. Efter diagnosen får de at vide, at de ”skal” tage kemisk medicin, blot fordi en DEXA-scanning viser mindre kalk i knoglerne end hos en 30-årig kvinde. Hvem kan lide at sige en læge imod??
DEXA-scanningen sammenligner nemlig dine knogler med en referencekvinde på 30 år, fordi det er her, knogletætheden er på sit højeste. Det betyder, at stort set alle kvinder efter overgangsalderen – helt naturligt – vil have lavere knogletæthed.
For mange er dette biologisk og alderssvarende, men diagnosen bliver alligevel sat, og medicin anbefales, selv når kroppen i virkeligheden fungerer, som den skal.
Det kan opleves som en sygeliggørelse:
Man får et stempel og en medicinsk løsning baseret på ét tal, uden at der nødvendigvis ses på resten af kroppen eller på de mange faktorer, der påvirker knoglesundheden.
For nogle er den traditionelle medicin det rette valg – og det respekterer jeg.
Men for mig blev det en udfordring. Jeg fulgte behandlingen i et år, men bivirkningerne endte med at fylde mere for mig end effekten. Det gjorde noget ved mig, både fysisk og mentalt. Jeg mistede følelsen af, at min krop arbejdede med mig – det føltes mere som om, jeg skulle tvinge den i en bestemt retning.
Det blev et vendepunkt!
Holistisk tilgang: Et verdenssyn der favner hele kroppen
I den holistiske forståelse ses kroppen som et komplekst og levende system, hvor knoglernes styrke påvirkes af langt mere end medicin. Her fik jeg en forklaring, der stemte overens med min egen oplevelse:
At alt i kroppen hænger sammen – hormoner, nervesystem, søvn, bevægelse, kost og mentale tilstande.
Og vigtigst: at jeg selv kan gøre meget for at støtte min knoglesundhed indefra.
Her er nogle af de holistiske tiltag, der nu er blevet en aktiv del af min hverdag:
- Styrketræning og vægtbærende bevægelse
- Anti-inflammatorisk kost med uforarbejdede råvarer
- Optimale mikronæringsstoffer i optagelige plantebaserede former
- Åndedrætsøvelser og stressreduktion
- Balancetræning og funktionel bevægelse
- Prioriteret søvn
- Fokus på tarmsundhed
- Mentalt nærvær og indre ro
Det er ikke ét tiltag, der gør forskellen – det er summen af det hele!
Mit valg: Jeg står i det holistiske – fordi det føles rigtigt for mig
Efter at have prøvet begge verdenssyn af, blev det klart, hvad der gav mening for mig. Jeg afviser ikke den medicinske viden, men jeg vælger det holistiske verdenssyn, fordi det giver mig en følelse af at være deltager i min egen heling – ikke bare patient.
Nu arbejder jeg ikke kun for stærkere knogler, men for et stærkere mig. Det føles ikke som en kamp, men som en proces, hvor jeg samarbjder med kroppen og giver den, hvad den har brug for, for at trives.
Faktisk går det så godt, at jeg valgte at starte Knoglewellness.dk, så andre også kan få gavn af mine erfaringer.
Kig derover!




Hvad vælger du?