Livsstil

Mens vi venter på SOL og VARME…

Mens vi venter på SOL og VARME...
Uvejret er over os

Mens vi venter på SOL og VARME…går tiden jo helt af sig selv med næsten ingenting. Ejjj, det er lidt lyv, for vi har de sidste par dage været en smut på kontoret igen, for der er jo de her møder og andre ting, som ikke løser sig selv medmindre vi deltager, så det gør vi da og med glæde. Det er bare altid så hyggeligt at komme ‘hjem’ og sidde ved skærmen. Jeg er vældig effektiv på sådan nogle dage og denne gang ingen undtagelse, så her til morgen er jeg faktisk næsten klar til at køre til bage til skibet, mangler blot lige at opdatere lidt på vores hjemmeside og så skrive lidt her på bloggen.

Lille Bobo nyder også at være i Herning og især, at han så lige kan snyde sig til en lur i en kun seng, når vi er stået op:-)

Mens vi venter på SOL og VARME...
Uhh, dejlig varm seng

Bum, bum, bum, ellers går vi ture imellem bygerne, så både vi og skibshunden kan få rørt benene. Det er dejligt, så meget aktivitet der alligevel er i havnen selvom vejret driller os allesammen – måske lige med undtagelse af klude-sejlerne, som jo elsker vinden og for det meste er så varmt klædt på, at hverken kulde eller regn generer dem:-)

Mens vi venter på SOL og VARME...
Så tittede solen frem et sekund
Mens vi venter på SOL og VARME...
Leg og spas på græsset – Bobo elsker græsplæner

Vi venter faktisk også på en mere permanent plads i havnen, da vi p.t. ligger som gæstesejlere og har ingen garanti for at vi overhovedet kan være her, hvis vi sejler ud på togt og vender hjem om et par uger. Derfor er vi stadig i havn og ikke allerede afsted nordpå, som det jo ellers var planen, ØV! Men vi håber, at den kommende weekend løser tingene for os, da der jo altid er en del udskiftning i weekenden og så bliver der nok en plads til os:-)

 

 

Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.