Må jeg lige anbefale lidt god bloglæsning?

Må jeg lige anbefale lidt god bloglæsning?
En af de bloggere jeg har fulgt i længst tid – og vist også den første jeg overhovedet begyndte at følge – er Liselotte Weller, som har en blog med det mundrette navn Slagtenhelligko – håndholdt hverdag. Liselotte skriver om sit liv, dvs. både sit privat- og arbejdsliv og hun er bare så herlig og ærlig at følge. Hun og hendes mand driver en garnbutik/webshop i Nordjylland og hendes nordjyske lune slår ofte igennem på bloggen, og så er det svært ikke at smile.
Noget andet jeg godt kan lide hos Liselotte er at hun er knalddygtig til at få sin blog til at se virkelig flot ud, altid, men hun er så også uddannet grafiker, så hun kender jo mediet bedre end de fleste. Anyways, så er det bare en udsøgt fornøjelse og til at blive helt glad i låget af at følge hende, selv når hun engang imellem, ligesom alle os andre har mindre gode dage. Hun formår simpelthen altid at få alt vendt til det bedste og er en stor inspirator for sine læsere.
En skøn kvinde, som er et besøg eller mange værd!
