Spanien

“Kontoret”

 

Kontorets stamgæster
Dominospillerne
image
‘Kontoret’ udefra…

‘Kontoret’ hedder vist noget andet i virkeligheden, men jeg kender kun dette her navn på stedet, som ligger lige i rundkørslen, når vi kører ned til Strandpromenaden. Det er først her i juleferien, at jeg har været derinde. for det er virkeligt meget lokalt og autentisk og jeg føler næsten at vi forstyrrer, når vi sætter os ned blandt de gamle domino-spillende gutter…Men det dynes de så ikke – de hilste alle hjerteligt på os og forklarede, at de mødes hver aften til 3 spil domino og kun 3 og når de 3 spil er spillet, står den på mandfolke-hyggesnak og grin indtil Lillemor derhjemme er klar med maden eller klar til at gå ud og spise dagens sidste måltid, sådan ved 20-21-tiden:-)

image
Julestjernen med guldbånd
Kontor-vindue
Vinduet ind til ‘Kontoret’
image
Udsigten fra ‘Kontoret’

Hold nu op, hvor tager de bare livet afslappet – intet stress eller jag. Det de ikke når i dag, det når de nok i morgen og hvis ikke i morgen, så er det nok ikke vigtigt, vel? Men en fornøjelse af se i vores fortravlede verden og en god inspiration…

Jeg har det jo lidt stramt med de derens røde julestjerner, du ved, som hvert år i december også sælges overalt i Danmark,  og som i virkeligheden vokser vildt i f.eks. Afrika og som sin helt egen  megetspecielle historie, men så skulle du se dem hernede – de er OVERALT!!! og lige pludselig giver det mening, for de er sgu egentligt det eneste fornuftige julepynt de har hernede, resten er neon blåt og blinker hele tiden:-)

Nå, men vi fik et hyggeligt kig ind på ‘Kontoret’ og en kop kaffe og så var det ellers op ad bjerget og lave noget mad…

 

2 Comments

Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.